
Moderniseret og indflytningsklar villa for enden af vænget
4. juni 2023 - kl. 10:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mæglerhuset Sæby: Søger I en familievilla med en god adresse i Sæby, bliver det ikke meget bedre end Rosenhaven 7. Villaen ligger for enden af et lukket vænge, og takket være en lille, privat sti, som I deler med naboen, får I under 500 meter til bymidten. Den gode beliggenhed må endda næsten se sig selv sat i skyggen af villaens flotte stand, for takket være et grundigt renoveringsarbejde får I en toptunet bolig, der er lige til at flytte ind i.
Etplansvillaen fra 1967 er behørigt opdateret inden for de senere år, og derfor er lyse materialer i en let, nordisk stil gennemgående for boligens fremsynede indretning, og der er vægtet en flot sammenhæng i materialerne på tværs af alle rum. De smukke gulve og de hvide gipslofter med indbyggede spots hører til boligens gennemgående træk, og selvom der er åben forbindelse mellem køkken-alrummet og opholdsstuen, har de to samlingspunkter alligevel bevaret en vis intimitet. Begge afdelinger har gennemstrømmende lysindfald, og fra stuen får I ligeledes forbindelse til havens store, vestvendte terrasse, som sætter trumf på med et fedt udekøkken. I stuen er der ligeledes en bred Arduro-brændeovn fra 2018, mens huset også nyder godt af sit ventilationsanlæg.
Tre værelser, et badeværelse samt et gæstetoilet er det praktiske udgangspunkt, men der er mulighed for et fjerde værelse ved behov. Dertil får I et meget stort indgangsparti med bryggersfaciliteter, og som bonus er den tidligere garage konverteret til et værksted.
Udenfor har I lidt mere plads at gøre med, end det egentlige matrikelareal afslører, for I deler nemlig en ekstra matrikel med naboen. Dermed får I dejlige og ugenerede haverum både mod øst og vest, så også udeområderne til fulde kan matche boligens skønne beliggenhed.
Vi uddyber mange flere detaljer ved en fremvisning – kontakt os hos Mæglerhuset.
Mægler: Mæglerhuset Sæby
Adresse: Rosenhaven 7, 9300 Sæby
Sagsnr: 2450000126
Type: Villa
Boligareal: 152 kvm2
Grundareal: 700 Kvm2
Rum: 5
Værelser: 3
Antal plan: 1
Byggeår: 1967
Pris: 2.295.000 ,-
Ejerudgifter: 2167 kr.
Energimærke: D
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Moderniseret og indflytningsklar villa for enden af vænget' til en bekendt