Åbner ishus og burgercafé efter nyt koncept på Sæby Havn

Åbner ishus og burgercafé efter nyt koncept på Sæby Havn

29. marts 2023 - kl. 12:54 - af

Fredag kl. 12 åbner ”Pier2” på Sæby Havn i ny udgave og efter et nyt koncept.

For idéerne bag Pier2 står Nicolaj og Karina Ronne, som i forvejen er kendt som indehavere af Norhvin i Vestergade i Sæby. Karina Ronne står som direktør for virksomheden, mens Nicolaj Ronne betegner sig selv som idémand bag projektet med renovering af det tidligere ”Kystens Perle”.

I det nye koncept indgår, at man som udgangspunkt vælger at tilbyde 4 lækre burgere af rigtig god kvalitet. Desuden fremstilles lækre stjerneskud med frisk fisk, og Nicolaj Ronne siger til Sæby Avis, at man som et forsøg, når man i forvejen er tilknyttet et vinunivers, vil tilbyde publikum ”Barolo og burger”, hvis man gerne vil have et rigtig godt glas vin til en lækker burger. Ellers er det også muligt at få andre vine, øl og vand mv., ligesom der også er tænkt på at bespise børnene med enkelte børneretter.

Der bliver endvidere salg af smagfuld danskproduceret is, som kan ekspederes separat fra en luge i bygningen.

Der er ansat en voksen-medarbejder til at varetage den daglige drift foruden 12 ungarbejdere, som på skift sæsonen igennem fordeler arbejdsvagter imellem sig.

I forbindelse med renoveringen har man indkøbt et spændende møblement. Det bliver muligt at nyde sin mad indendørs, hvor der indrettes 16 siddepladser i et rustikt, industrielt miljø med ”gamle” metalmøbler, og udendørs vil der blive op til 40 siddepladser. Ellers er udbuddet i høj grad baseret på ”take away”.

Hele weekenden vil der være en rigtig lækre åbningstilbud.

Tekst: Per Rye

 

 

En kommentar til “Åbner ishus og burgercafé efter nyt koncept på Sæby Havn” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Åbner ishus og burgercafé efter nyt koncept på Sæby Havn”

  • Ebbe Bredgaard

    Jeg har været til 2 møder angående den nye havnefront. Det første møde afholdt af erhvervsforeningen, sæby handelstandsforening og destination nord. Det andet møde var et åbent borgermøde for alle. Ved begge møder var der stor tilslutning til at der skulle være detailbutikker, caféer og restauranter. Ved begge møder rejste Nikolai Rønne sig op og fortalte om sit syn på den nye havnefront og handelen i sæby. Begge gange gav han udtryk for hvor vigtigt det var at erhvervslivet og detailbutikker i Sæby arbejdede sammen og ikke modarbejdede hinanden.
    MEN virkeligheden er åbenbart en anden for Nikolaj og hans kone. I stedet for at vælge en tredje slags is, har de valgt at sælge den samme is som Henriette fra Snedkergården sælger. Dette endda til halv pris gennem rabathæfte.
    Så jeg undre mig over hvor samarbejdet som Nikolaj Rønne har pointeret flere gange ligger i dette? Hvem vinder på dette? – INGEN. Tværtimod må man vel forvente to tabere, istedet for to vindere.
    Jeg er helt med på at der selvfølgelig skal sælges is fra en så oplagt position på havnen. Men efter min viden er der mange andre producenter af gourmet is på markedet.
    Jeg håber man kommer til fornuft og prøver samarbejdet i stedet for det modsatte!
    God weekend😊

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Åbner ishus og burgercafé efter nyt koncept på Sæby Havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger