Virksomheder vil gerne have besøg af HTX-elever i rekrutterings-øjemed

Virksomheder vil gerne have besøg af HTX-elever i rekrutterings-øjemed

25. marts 2023 - kl. 0:30 - af

HTX-eleverne er fremtidens arkitekter, konstruktører og ingeniører. Det siger statistikken, og det ved virksomhederne godt. Derfor får HTX næsten altid ja, når de spørger nordjyske virksomheder om besøgstid. Man vil gerne vise sin virksomhed frem og måske så et lille frø hos en teknisk gymnasieelev om fremtidige arbejdspladser. Vicerektor Lene Faurholt er glad for virksomhedernes velvilje over for hendes elever og siger:

– HTX er et erhvervsrettet gymnasium, så derfor er det vigtigt for os, at eleverne får viden, de kan genkende ude i erhvervslivet. Samtidig er vi rigtig glade for det samarbejde, vi har med de lokale virksomheder – vi vil jo også gerne bidrage til, at gymnasieeleverne har kendskab til de karrieremuligheder, der findes lokalt, når de engang er færdige med deres videregående uddannelser.

I denne uge har HTX Frederikshavn været på besøg hos brændeovnsfabrikanten Rais A/S ved Vangen i Frederikshavn. Fabrikschef Anders Kajgaard tog i mod de to 1.g-klasser med sodavand, slik og småkager – han var en populær mand fra start. Anders Kajgaard holdt et oplæg om Rais A/S og dets produkter før klasserne kom på en rundtur i produktionen. Eleverne var meget engagerede og Anders Kajgaard fik utroligt mange spørgsmål om alt fra markedsføring til bimetal.

– HTX-eleverne er meget interesserede og de spørger meget, hvilket kun er god. HTX er helt sikkert et meget vigtigt gymnasium for os. Hvis jeg kan så et frø hos et af de unge mennesker om et fremtidigt arbejde hos Rais A/S er min mission fuldført. De unge htx’ere er dygtige og går helt vildt op i bæredygtighed – det var jeg lidt overrasket over. Besøget tog også godt 3 timer og det investerer vi gerne for en flok dygtige htx-elever.

Eleverne var afsted til Rais A/S i fagene teknologi og samfundsfag. Underviser Kenneth Hørby Olsen, som var med på turen, fortæller, at eleverne er startet på et projekt, der omhandler bæredygtighed og er et projekt i samarbejde mellem fagene samfundsfag og teknologi. De skal undersøge, hvilken viden, teknik og organisation, der ligger bag et produkt.

– Derfor tog jeg kontakt Rais A/S som er kendt for deres høje kvalitet af pejse/brændeovne i flot design. Flere af eleverne er på studieretningen teknologi/design, og derfor tænkte vi, det ville være oplagt som en del af projektet med et besøg hos Rais A/S for at se fremstillingen af deres produkter. Vi tænkte, at et besøg kunne give eleverne en indsigt i en produktion og de processer, der sker fra start til slut. Ydermere, hvordan et firma som Rais A/S inkorporerer bæredygtighed i deres produkter, samt produktionen og hvilke tiltag der arbejdes med for at øge bæredygtigheden i virksomheden.

Eleverne skal slutte projektet af med selv at designe et Rocket Stove, hvor de gennem arbejdet med produktet skal introduceres til metalværkstedet og svejsning. De har på forhånd lovet, at Anders Kajgaard får resultatet at se.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Virksomheder vil gerne have besøg af HTX-elever i rekrutterings-øjemed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER