Fantastisk beliggenhed ved Nellemanns Have – klassisk etplansvilla med et twist

Fantastisk beliggenhed ved Nellemanns Have – klassisk etplansvilla med et twist

25. februar 2023 - kl. 0:49 - af

Mæglerhuset Sæby: Når en bolig skal udvides, er der to måder at gå til opgaven på. Man kan integrere den nye afdeling diskret i det eksisterende byggeri, eller man kan løse opgaven ved at kombinere flere arkitektoniske stilarter. Sidstnævnte er et vovet forsøg, der ikke altid er lige vellykket, men når det lykkes, er resultatet ofte så meget bedre.

Sådan en villa kan I glæde jer til at møde på Nejsigvang 11 i Sæby. Den oprindelige etplansvilla fra 1961 blev nemlig udvidet 15 år senere med en flot og spændende tilbygning. Derfor byder villaen på hele 149 m2, som særligt koncentrerer sig om de store, lyse opholdsrum, hvor I har rig plads til spisestue, familiesofaen og hyggelige læsehjørner. Der kan også sagtens blive plads til flere værelser end de fire, som villaen for nuværende er indrettet med, og inddrager I boligens entré, vil I ligeledes kunne udvide badeværelset og begave huset med et stort, lækkert baderum. Da bryggerset i forvejen er tvedelt og har vaskefaciliteterne godt gemt af vejen, er der nemlig ikke rigtigt brug for den ekstra indgang til gæster.

Huset har blot haft en enkelt ejer gennem alle årene, og selvom der er passet godt på inventaret, er det måske særligt haven, der afslører, hvor de kærligste kræfter er lagt. Her er en varieret rigdom af buske, træer og flot anlagte bede. Der er godkendt boring til havevanding, og I bliver heller ikke snydt for de solrige terrasser, der hører villalivet til. Ud til det lukkede vænge er der etableret både carport og garage med tilhørende skur, og skyder I genvej gennem baghaven, finder I en lille sti, der leder direkte op til Nellemanns have.

Det naturskønne nærområde suppleres af halvanden kilometer til bymidten og alle praktiske fornødenheder. Sig ja til Nejsigvang – og kontakt os for en fremvisning.

Mægler: Mæglerhuset Sæby

Adresse: Nejsigvang 11, 9300 Sæby

Sagsnr.: 2450000023

Type: Villa

Boligareal: 149 kvm2

Grundareal: 742 Kvm2

Rum: 6

Værelser: 4

Antal plan: 1

Byggeår: 1961

Renoveret: 1976

Pris: 1.245.000,-

Ejerudgifter: 1.949 kr.

Energimærke: E

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fantastisk beliggenhed ved Nellemanns Have – klassisk etplansvilla med et twist' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger