Ældre Sagens medlemmer hørte om arveregler og fremtidsfuldmagter

Ældre Sagens medlemmer hørte om arveregler og fremtidsfuldmagter

22. februar 2023 - kl. 8:01 - af

Der var stor tilslutning til informationsmødet i Manegen om arv, særeje, pensionsmidler.

Ikke alle knap 70 tilhørerne fik et helt stykke kage til kaffen, da advokat Helle Mørch Sørensen fra advokatfirmaet HjulmandKaptain, besøgte Ældre Sagen Sæby.

Årsagen var ganske enkelt den, at der kom flere til informationsmødet, som havde glemt at tilmelde sig, men alle blev budt velkommen, og kaffe var der nok af.

På godt 2 timer kom Helle vidt omkring i de mange regler, som alle – unge som ældre – bør være opmærksomme på. Desværre oplever nogle det på egen krop, fordi de enten ikke mener det har betydning for dem selv, eller tror det ”går nok endda”.

Under mødet blev arvereglerne gennemgået, herunder hvem arver og hvem ikke. Hvor meget arver en efterlevende ægtefælle, børnene, eller måske helt andre familiemedlemmer. Nogle kunne med fordel oprette særeje på en del af formuen. Andre bør overveje overdragelse af sommerhuset til børnene i levende live, og dermed spare en del arveafgift. Specielt de mere formuende seniorer, bør overveje at give det årlige beløb på ca. 70.000 kr. til børnene, som kan gives uden arveafgift.

Enlige formuende uden børn og forældre, kan betænke gode bekendte, ved at lave testamente, hvor dels den gode bekendte betænkes, men også indsætter en forening, f.eks. Ældre Sagen. Dermed kan det besluttes at arven er betinget af, at foreningen afregner hele arveafgiften.

Advokaten gennemgik også reglerne for hvordan forsikringer og pensionsordninger, håndteres ved dødsfald, ligesom at alle bør have sin egen pensionskonto. Mange har i dag fælleskonti til pensionsudbetalingen, men efter reglerne spærres kontoen straks ved dødsfaldet. Det besværliggør dagligdagen, inden boet er afsluttet.

Til slut gennemgik Helle Mørch Sørensen reglerne omkring fremtidsfuldmaget – et forholdsvis nyt begreb, men som kan gøre det lettere, hvis den ene ægtefælle/samlever bliver demens, og ikke længere kan underskrive f.eks. skøde på huset, som måske skal sælges.

For dem som ikke havde mulighed for at deltage i tirsdagens møde, er der dog mulighed for at få hjælp. Helle Mørch Sørensen kan træffes til en gratis snak i mødelokalet over KrystalCafeen den 1. tirsdag i hver måned.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ældre Sagens medlemmer hørte om arveregler og fremtidsfuldmagter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger