Tom Oxager klar med ny krimi

Tom Oxager klar med ny krimi

20. februar 2023 - kl. 1:33 - af

Sæby-forfatteren Tom Oxager er klar med en ny krimi i serien om Rikke Rusk og kutteren Hvalborg. Bogen hedder ”Medgang – Modgang”, og den udkommer i dag, den 20. februar.

Om bogens handling hedder det bl.a.: Rikke Rusk er altid kampklar og en særdeles foretagsom efterforsker. Hun har selv skabt sin udfordrende og spændende karriere, der tager fat, så snart hun får sat sin fiskekutter i vandet. Både over og under dæksplankerne udfolder der sig et rigt og ganske opfindsomt liv.

Med sig har Rikke Rusk skibskatten PØS, der bander fælt og kæfter op om Rikkes moral og kærlighedsliv. Den er misundelig over ikke at kunne være med, når Rikke ifører sig bikerdress og suser af sted på sin røde Yamaha.

Hendes på eventyrligvis erhvervede hus i Les-Hauts-de-Provence i det sydlige Frankrig sprænges nærmest til atomer, og Rikkes vrede slippes for alvor løs. Fjender møder ikke kvindelig overbærenhed, men lider ofte fysisk overlast.

Tom Oxager bor i Sæby og elsker Vendsyssel. Desuden er han meget frankofil, og mange af hans bøger skifter derfor mellem Nordjylland og Provence. Han er ”lystmorder” og tager livet med et smil.

Bogen er på 170 sider og udgives på forlaget Mellemgaard. Pris 199,95 kr. Rikke Rusk-serien omfatter foreløbig 3 bøger.

I tilknytning til udgivelsen vil Tom Oxager fredag den 24. februar kl. 15 på Sæby Bibliotek signere sin nye bog.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tom Oxager klar med ny krimi' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger