Dialogmøde om sommergade i Algade og Strandgade

Dialogmøde om sommergade i Algade og Strandgade

16. februar 2023 - kl. 13:14 - af

Frederikshavn Kommune inviterer til dialogmøde den 28. februar 2023 om Sommergade 2022 i Algade/Strandgade i Sæby.

Sommergade 2022 var en prøvehandling i en periode over 6 uger. Nu inviteres borgere og erhvervsdrivende til dialogmøde om de erfaringer, der kan høstes af prøvehandlingen. I et samarbejde mellem byens erhvervsforening, handelsstandsforening, Destination Nord og Frederikshavn Kommune har der været et helt særligt fokus på at binde by og havn bedre sammen. Et af tiltagene har været at skabe bedre vilkår for gående i Sæby midtby.

I maj 2022 blev der afholdt borgermøde i Sæby, hvor ideen om en sommergade blev præsenteret. I skolernes sommerferie blev der lukket for indkørsel til Algade fra Søndergade for at lede en stor del af trafikken til havnen væk fra Algade. Et af formålene var at gøre Algade og Strandgade mere attraktiv som hovedåre for fodgængere og cykelister – særligt i sommerperioden, hvor mange turister besøger byen.

Algade og Strandgade er historiske gader med mange smukke og velholdte huse. Gaden er smal, og trafikken kan være kaotisk i sommerperioden, hvor der er mange gæster i byen. Der er i dag ikke de rette betingelser for at lede de bløde trafikkanter denne vej.

Frederikshavn Kommune ønsker at invitere til dialogmøde, hvor sommergaden skal evalueres. Sommergaden var en prøvehandling, hvor det er væsentligt at samle op på gode og mindre gode erfaringer fra perioden – forud for eventuelt beslutning om gentagelse af tiltaget.

Derfor håber vi, at så mange som muligt vil komme forbi og give deres besyv med.

Mødedato: Tirsdag den 28. februar 2023 kl. 19.00

Mødested: Sæby Spektrum, Sæbygårdvej 32, 9300 Sæby

 

3 kommentarer til “Dialogmøde om sommergade i Algade og Strandgade” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Dialogmøde om sommergade i Algade og Strandgade”

  • Jeg vil foreslå, at der inviteres en kørelærer med til mødet.
    Kørelæreren vil kunne forklare om færdselsreglerne.
    Jeg har fornemmet, at mange tror, at Algade og Strandgade er gader med ensrettet trafik, når indkørsel fra Søndergade til Algade er spærret.

  • Søren Søndergaard

    Det er måske en god idé med en sommergade, men det giver ingen mening at lede trafikken til havnen ad skovalleen og P.lundsvej. Der er også mange ældre huse,en ungdomsklub og vi er i forvejen plaget af tung bustrafik.

  • hvorfor skal en kørelærer med. folk, der køre bil, skal da kende færdselsreglerne. længere er den ikke.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dialogmøde om sommergade i Algade og Strandgade' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger