Energipanikken har givet os nye vaner
12. februar 2023 - kl. 9:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Danskerne har været dygtige til at spare på energiforbruget sidste år. Energipriserne kommer til at svinge en del de kommende år, så de nye vaner er gode at holde fast i.
Prisen på energi er blevet et hot emne, og det må det gerne fortsætte med at være – også i Nordjylland. For selvom Nordjylland er det område i Danmark med færrest boliger med gas som opvarmningskilde, så vil priserne på el lande på et højere niveau end tidligere.
”Aldrig er en elregning blevet læst så nøje, og aldrig har vi skruet så meget ned for vores energiforbrug på så kort tid,” siger forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, Sydbank.
Nordjylland har laveste andel af boliger med gas
Trods en mangeårig aktiv energipolitik har familiernes energiforbrug været stort set uforandrede de seneste 30 år, ifølge Ann Lehmann Erichsen.
Hun påpeger, at det generelt er på tværs af geografi, indkomstgrupper og boligmassen, at danskerne har været gode til at skrue ned og optimere – også selvom andelen af boliger med gas i Nordjylland kun er på 6,45 procent, hvilket er den laveste andel i Danmark.
Morsø Kommune ligger i den øverste ende med andelen af boliger med gas med 25 procent, herefter kommer Mariagerfjord med 18 procent. Holbæk Kommune på Sjælland er den kommune i Danmark med højeste andel af boliger med gas med 53 procent af boligerne i Holbæk.
Danskerne har generelt sænket det private elforbrug med ca. 10 pct. sidste år. Ligesom danskerne også har fulgt eksperternes råd og flyttet dele af elforbruget til de ydre timer af døgnet.
”Sidste år blev der endda anskaffet en hel del elbiler og varmepumper. Derfor har vi reelt samlet set sparet mere end de målbare 10 procent, som vi kan se på elforbruget,” siger Ann Lehmann Erichsen, der påpeger, at energipriserne igen er faldet i efteråret sidste år, hvilket skyldes, at de europæiske gaslagre blev fyldt hurtigere op igen end forventet, og fordi vinteren blev forholdsvis mild.
Gøgeungen i danskernes budget
”Selvom vi har været dygtige til at skrue ned for varmen og reducere det varme vand derhjemme – og fået nye og gode vaner – så er vi nødt til at kigge seriøst ind i energirenoveringerne. For det vil kunne ses på den samlede energiregning,” siger privatdirektør, Lars Rishøj Ledet, Sydbank Aalborg, der slår fast, at energiudgiften er blevet gøgeungen i danskernes budget.
Ifølge privatdirektøren, gør man sig selv en tjeneste ved at energioptimere, for hver gang boligen stiger et energimærke, stiger boligens værdi samtidigt med, at man investerer i en billigere hverdag, hvor varmeregningen fylder lidt mindre i budgettet.
”Har du en bolig med energimærke D, E, F eller G, er det en god idé at gå i gang med efterisolering, energivinduer, tætning af kanter og andre energiforbedringer. Samtidig har håndværkerne plads i ordrebøgerne for tiden og mange banker – også i Sydbank – har energilån og samarbejde med energikonsulenter,” slutter Lars Rishøj Ledet med en appel om, at 2023 forhåbentlig bliver det år, hvor danskerne holder fast i deres nye energiinteresse.
Man kan også selv teste sin bolig i energiberegneren, hvilket kan gøres på et par minutter.
Sydbanks beregninger på boligers andel med gas i Nordjylland – sammenlignet med hele Danmark:
|
* Beregningerne er rene gennemsnit, så en ældre bolig kan snildt have et højere forbrug
* Boligmassen dækker over huse, rækkehuse og lejligheder og er dermed uden sommerhuse
Så meget mere koster varmen fra gasfyret i år:
* Beregningerne er rene gennemsnit, så en ældre bolig kan snildt have et højere forbrug
* Boligmassen dækker over huse, rækkehuse og
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Energipanikken har givet os nye vaner' til en bekendt