
Brand i villa i Hørby lørdag nat
12. februar 2023 - kl. 5:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Brandmænd fra Nordjyllands Beredskab har lørdag nat været travlt beskæftiget med at begrænse en brand i en villa på Enebærvej i Hørby.
Alarmen indløb hos Nordjyllands Beredskab kl. 23.26 og der blev sendt brandfolk fra Sæby og Østervrå til adressen.
Branden var opstået i kælderen og da beredskabet nåede frem var resten af huset indhyllet i kraftig røg, hvilket vanskeliggjorde slukningsarbejdet.
Manden der bor på adressen, var blevet vækket af sin hund og havde reddet sig selv ud af huset, inden Beredskabet nåede frem.
Beboeren blev kørt til tjek på sygehuset, for røgforgiftning. Han skal når han kommer derfra, finde alternativt sted at bo, da huset er kraftigt skadet af branden, men også af røg og sod.
Hvad der startede branden er endnu uvist.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brand i villa i Hørby lørdag nat' til en bekendt