Velholdt og mulighedsrig villa med god planløsning og 4 værelser

Velholdt og mulighedsrig villa med god planløsning og 4 værelser

11. februar 2023 - kl. 1:53 - af

home Sæby – Læsø: Attraktiv beliggenhed med kort afstand til strand, skole og centrum

Søger I en villa, hvor beliggenheden og de ydre rammer er i top? – så er denne velholdte villa en oplagt mulighed. Beliggenheden er attraktiv og eftertragtet uanset om I er unge eller gamle, da der er kort afstand til stranden, centrum og skole.

Villaen er velholdt med flere originale elementer og en klassisk regulær og fin planløsning, hvorfor I får muligheden for at sætte eget præg på indretning, design og funktionalitet.

Villaen har to indgange med døre, der er skiftet for et par år siden. Bryggerset er indrettet med vaskefaciliteter og mulighed for grovkøkken. I forlængelse af bryggers er der indgang til køkken med spiseplads. Fra køkkenet er der dør til rummelig og lys stue med mulighed for at åbne op til køkkenet.  og skabe et stort alrum og stue, der kan fungere som samlingssted for hele familien. I stuen er der terrassedør til en rummelig flisebelagt terrasse med rhododendronbede omkring.

Fra køkkenet er der adgang til en fordelingsgang med entré og gæstetoilet samt adgang til boligens værelser og badeværelse.  Villaen har et meget begrænset spildareal, hvorfor I får hele tre værelser i rigtig gode størrelse samt et dejlig stort soveværelse. I alle fire værelser er der faste eller indbyggede skabe. Badeværelset har et flot areal og er velindrettet med badekar, bruseniche, toilet og vask i integreret bordplade med underskabe.

Til villaen er der en kombineret flise- og granitstensbelægning i indkørslen og en dejlig lukket garage, der anvendes til værksted og opbevaring. Stilen på belægningen i indkørslen er sammenhængende med indretningen i haven, hvor der er flisebelagte stier og områder med granit, der fører hele vejen omkring huset. Der er også en lille havedam. Haven er omkranset af fin beplantning og her er rig mulighed for at sidde ugeneret og slappe af på terrassen.

På den nordlige side af huset er der opført et havehus/udestue, der kan indrettes til et hyggeligt orangeri.

Kort fortalt en velplaceret og mulighedsrig villa til jer, der gerne vil sætte eget præg på boligen og indretningen. En villa der skal ses

Pris: 1.395.000

Udbetaling: 70.000

Ejerudgifter pr. måned:  1.976

Energiklasse: C

Boligareal: 144 m2

Grundareal: 946 m2

Link til bolig her

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Velholdt og mulighedsrig villa med god planløsning og 4 værelser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger