Kære Sæby og Opland

Kære Sæby og Opland

24. december 2022 - kl. 5:15 - af

Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Jeg håber, der bliver tid og mulighed for at nyde nogle dage i højtiden.

For hold da op, hvor går det stærkt for tiden.

Også selv om man måske ikke personligt har meget travlt, så sker der så meget omskiftelighed og uro i Europa.

Vi ser frem mod spændende tider på godt og mindre godt.

Vi ser frem mod spændende tider, fordi der er energikrise og inflation, men vi ser også frem mod spændende tider, fordi gode kræfter investerer her.

Vi kan nemt falde i den der: “at det går kun den vej, hønsene skraber”, men vi kan også rette fokus på alle de gode initiativer.

Sæby Havn blev indviet og er virkelig flot besøgt. Nye huse skyder op både i syd og nordbyen, og byggegrunde udvikles i vest – nærmeste bestemt i Østervrå.

Virksomheder finder veje og udvikler deres forretning. Gode grupper i erhverv, handel og turisme arbejder med at udvikle Sæby.

I mindre byer og i oplandet er der et fantastisk stærkt foreningsliv med et drev uden lige og vilje til fælleskaber. Som eksempler (der er mange), men som eksempel kan jeg nævne Thorshøj Gl. Skole, som syder af liv og af drev. Og Voerså, hvor gode folk tog initiativ og indsamlede penge fra borgere, virksomheder og fonde til at få en butik til byen. Godt gået.

Den energi der investeres i oplandet er medvirkende til, at det er godt, at bo der.

Tak for indsatsen.

Vi understøtter med Distriktsrådet og puljer til området.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er presset på de kommunale kerneområder. Vi vil gerne gøre det bedre på ældreområdet, for de handicappede, på dagtilbud og skoleområdet, men det handler både om økonomi og om mangel på hænder.

I byrådet arbejder vi på at finde veje. Vi har holdt et borgermøde, hvor vi lytter til ideer, og vi investorer i en bosætningshandleplan. Vi sælger jord til meget lav pris. Vi medinvesterer i almene lejligheder.

Og så spiller vi ind til folketinget, at vi må have en såkaldt samtale om fremtidens velfærd, for den koster, og vi skal gerne have et anstændigt serviceniveau i Danmark.

Der er nok at gøre.

Til sidst: tak for samarbejdet, tak for opkald og mails med ideer og kritik, tak for ros, tak for invitationer i foreninger, i det kulturelle og virksomhedsbesøg, tak for gode møder til min træffetid i Sæby, hvor der hver gang er booket mange aftaler.

På gensyn.

Igen: Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Med venlig hilsen Birgit S. Hansen, Borgmester

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kære Sæby og Opland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER