
Lys og indflytningsklar villa i Sæby – tæt på vandet
11. december 2022 - kl. 6:23 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mæglerhuset Sæby: Hvis bare man sørger for at udnytte pladsen, er det imponerende, hvor meget man kan få ud af 115 m2. Det fældende bevis er denne indbydende villa i det sydlige Sæby, hvor huset føles større takket være de rette indretningsgreb og et gavmildt lysindfald. Stilsikre opdateringer og gode investeringer i grundhuset sikrer jer en indflytningsklar bolig, og den gode beliggenhed tæt på Sæby Skole – og kun 200 meter fra stranden – er esset i ærmet.
I finder villaen på en tryg, lukket stikvej, hvor det velholdte murstenshus fra 1985 tager imod. Vinduerne blev skiftet i 2015, mens betontegltaget er renset og malet i 2019. Indenfor fortsætter de gode takter, og tonen slås an af gennemgående materialer som lyse egetræsgulve og hvide døre fra Sweedoor. Bryggerset og entreen er dertil netop opfrisket med helt nye klinker.
Boligen centreres omkring det åbne opholdsmiljø, hvor køkken-alrum og stue indgår i et frit forløb. Her kommer lysindfaldet til sin ret, og køkkenet bidrager positivt til den gode pladsfornemmelse med detaljer som loftmonteret emfang og fraværet af overskabe. Fra køkkenet får I forbindelse til alle boligens tre værelser og til bryggerset, hvor vaskemaskinen kan gemmes behørigt af vejen i det store indbygningsskab. Badeværelset ligger i stedet ved den lille entré, og baderummet fremstår lækkert med inventar fra Just Wood.
En stor del af grunden er belagt med nydelige, små fliser, og dermed smelter indkørslen og den store, sydvendte terrasse flot sammen. Det giver frihed til at flytte havemøblerne efter solen, og den egentlige, lukkede have er nemt holdt ved lige. I bunden af indkørslen får I en carport med tilhørende skur, og i 2022 er der tilføjet et ekstra skur med praktisk overdækning til cykler. Dem får I glæde af, for det tager blot fem minutter at cykle til Sæbys charmerende bymidte.
Velkommen til Solsbækvej 100.
Mægler: Mæglerhuset Sæby
Adresse: Solsbækvej 100, 9300 Sæby
Sagsnr: 008245
Type: Villa
Boligareal: 115 kvm2
Grundareal: 779 Kvm2
Rum: 4
Værelser: 3
Antal plan: 1
Byggeår: 1985
Pris: 1.995.000,-
Ejerudgifter: 1.947,00 kr.
Energimærke: B
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lys og indflytningsklar villa i Sæby – tæt på vandet' til en bekendt