Sætternissen er en rigtig drillenisse

Sætternissen er en rigtig drillenisse

3. december 2022 - kl. 11:58 - af

Engang i snart fordums tid. Dengang da typografer ”satte” aviserne med bogstaver, som blev puttet i sættekasser i ordnede rammer, altså sat sammen til ord og tekster i særlige sættekasser, oplevede man af og til, at sætternissen var på spil.

Sætternissen defineres i Den Danske Ordbog, som et ”tænkt væsen, der spøgende udgives for at være skyld i tryk- og stavefejl i fx aviser.”

Ordbog over det danske sprog beskriver også en sætternisse, som en trykfejlsdjævel eller en trykkerinisse og udtrykket bruges som en spøgefuld betegnelse for en ånd (en nisse) i fejlagtige stavemåder i en bog eller en avis. På tysk omtaler man sætternissen som ”Druckfehlerteufel” og på svensk ”tryckfelsnisse”, hvor ordet i hvert fald kan spores tilbage til omkring 1875. På engelsk taler man om ”the misprint gremlin”. Når man her vil udtrykke, at sætternissen har været på spil, udtrykker man det med ”the gremlins have been at work”.

Også i moderne udgave giver sætternissen sig ind imellem til kende. For nylig ville online-udgaven af Sæby Avis i et kommentarfelt til en artikel om en beslutning i et politisk udvalg skrive ”Projektet vil blive sat på orienteringslisten fremadrettet.” Her havde, hvad man vel kan betegne som den automatiske sætternisse, nok så kækt og frejdigt rettet til: ”Projektet vil blive sat på orienteringsløberne fremadrettet.”

Et andet eksempel: I en lokaludgave af Fyens Stiftstidende, havde man berettet om, at en maler havde åbnet forretning i en landsby på det sydlige Fyn: Der stod skrevet, at det var på Dannesbovej. I næste uges udgave måtte man rette til Damsbovej. Sætternissen havde været på spil.

En af de lidt værre skrivemåder, som denne artikels ophav har været udsat for, men som heldigvis blev opdaget inden udgivelse, fremgår af denne forklaring: Det var en omtale af en sammenkomst i en mindre by nær Sæby. Her var der kommet til at stå: ”og så er der fællespisning i forsamlingshuset”. Man må jo sige, at omtalen var ved at få en ganske anden betydning, når sætternissen havde sparet ordet fællesspisning for det ene s i midten af ordet!

Men der er jo i øvrigt masser af ord, som indeholder orddelen ”nisse”. Tænk blot på nissemand, vatnisse, skibsnisse, nisseøl, nissehue, nissefar, morgennisse, julenisse, kravlenisse, gårdnisse, hønisse, drillenisse. Ja, selv i et ord, som ”diakonissestiftelse”. Se fx mange flere her:

https://ord-med.min-rimordbog.dk/ord-med-nisse.html

Nisser kan spores tilbage til 1823. I følge gammel folketro, især i de nordiske lande, betragtes nissen som et overnaturligt væsen. Nissen blev set som en form for husgud, der kunne spå om eksempelvis den kommende høst. Med tiden har denne tro bragt masser af magi, fantasi og hygge med sig.

Glædelig Jul.

Af Per Rye.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sætternissen er en rigtig drillenisse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER