9 forventningsfulde butikker: om juletiden i Sæby

9 forventningsfulde butikker: om juletiden i Sæby

3. december 2022 - kl. 6:46 - af

Julen er altid en travl, men dejlig tid for butiksindehavere. Julesalget er en vigtig del for butikkernes tilstedeværelse. Det er en tid fyldt med julegaveindpakning, julesnak, julepyntning, julegaveideer, men også meget andet. I juletravlheden er det vigtigt at huske roen, sammenholdet, traditionerne. Hvad er butikkernes forventning til denne jul i Sæby?

DK Shoes
Hos DK Shoes Sæby er de overbevist om, at juleperioden bliver enormt god. Handelsstandsforeningen og andre ildsjæle har lavet nogle spændende tiltag og aktiviteter, som tiltrækker kunder til at handle lokalt.
– Vi håber, at vi sælger helt vildt meget i december både for forretningens skyld, men så kan vi holde et brag af en julefrokost i januar og fejre det gode salg, fortæller indehaver Kasper Holm.
DK Shoes mener, at årets julegavehit hos dem bliver futter og hjemmesko i sammenspænd med, at det i år bliver dyre at varme sit hjem op.

Hr. & Fru B
Hos Hr. & Fru B glæder de sig rigtig meget til den hyggelige julestemning på torvet med musik og julebelysning. De inviterer alle indenfor til en kop kaffe, kakao eller vin at varme sig på, mens eksempelvis hustruen kigger sig lidt omkring. De har desuden åbnet en ny butik på torvet, som gør dem endnu mere synlige og på den måde, kan de samtidig følge mere med i, hvad der sker på torvet.
– Traditionen tro serverer vi æbleskiver og gløgg. Det plejer at være den 1. søndag i advent, men i år bliver det 3. søndag i advent, lyder det fra indehaver Jette Johansen.
Hun tror, at årets julegavehit hos Hr. & Fru B bliver lunt tøj og smykker fra Maanesten.

Sportigan
– Vi har selvfølgelig alle vores bekymringer i forhold til Covid-19 og stigende priser, men her hos Sportigan holder vi humøret højt og tror på, at det bliver endnu en super god jul i Sæby, siger indehaver Søren Frederiksen.
Søren tror også på, at det er det varme tøj, som sælger i år. Han tror blandt andet, at uldsokker og varmt undertøj bliver et hit.
– Vi har masser af juletraditioner hjemme. Vi fælder altid juletræ sammen hele familien og sætter meget pris på en stille og rolig jul, slutter Søren Frederiksen.

Tranholm
Slagteren Leif Tranholm har altid et stort smil på læben og er enormt begejstret, når der tales om hans fag og forretning. Julen bliver bedre end nogensinde før hos Slagter Tranholm. Kunderne er allerede begyndt at handle ind. Det er både medister, grønkål, sylter med mere. Nu skal de bare hygge.
– Vi har allerede solgt 150 ænder og 100 af dem får vi lov at stege. Rigtig mange spørger desuden om stegetips. Vi glæder os til at sælge endnu mere, fortæller indehaver Leif Tranholm.

Thiele
Brilleforretningen Thiele glæder sig til helt vildt til jul. De glæder sig blandt andet til at pynte deres vinduer med julepynt og juletog, som forhåbentlig kommer til at køre, selvom det har haft lidt problemer.
– Vi håber, at rigtig mange vil købe et gavekort til Thiele i julegave i år. Det er svært at købe briller eller solbriller til andre, så et gavekort er en god økonomisk støtte til det, lyder det fra indehaver Pernille Asp.
I brilleforretningen går de rigtig meget op i juletraditioner. Sidste dag inden jul får de gløgg og æbleskiver samt giver julegaver til hinanden. Herudover holder de årligt en sjov julefrokost med påhæng.

Vero Moda
Mangler du en julesweater til dit barn og dig, så er det Vero Moda, du skal besøge. Jette tror, at det bliver årets julegavehit. De fleste kan være med på prisen hos Vero Moda og desuden får du en enormt flot indpakning.
– Jeg går rigtig meget op i at spørge til kunderne og jeg kommer rigtig meget i julestemning af at snakke med dem. Jeg er så glad for mine trofaste kunder. Det gør en kæmpe forskel for mig, fortæller butikschef Jette Malling.

Torvets Kaffe
Torvets Kaffe & Chokolade er meget spændte på julen og håber, at det bliver den bedste nogensinde. De føler sig meget klar og pakker løs af gaveæsker med mere.
– Vi hygger os ekstremt meget med at pakke og vi gør det ofte om aftenen. Så spiser vi sammen og hvis det er jul, så hører vi julemusik og synger en sang, siger ejer Lene Hansen.
Gaveæsken er en virkelig god gaveide til en, som har alt. Den kan indeholde alt lige fra chokolade, kaffe, the, flødeboller, slik, øl og andet.

Kop & Kande
Hos Kop & Kande håber og tror de på, at det bliver en vildt god jul. Juletraditioner har de i hvert fald ikke for lidt af. De spiller både banko og pakkespil sammen inden jul, og den 23. samles de med familie og nabobutikker til æbleskiver og en øl. Det bliver nydt, at det meste af julehandlen er overstået og de skal hjem til en rolig jul.
– Jeg tror, at årets julegavehit hos os bliver trædyr. For eksempel den lille nye elefant fra Spring Copenhagen. Den er så fin, fortæller butiksejer Lene Andersen.

Vinspecialisten
Julen er altid en travl periode hos Vinspecialisten og her skal tjenes ind til hele foråret. Her bliver solgt rigtig mange gode vine, julekalendere med mere, men mest af alt, skal der pakkes til erhvervskunder.
– Jeg pakker tit i weekenden med min mand. Vi hygger os med det og efterfølgende skal vi altid have 3 æbleskiver og portvin i december måned, fortæller butiksindehaver Jette Sørensen.
Jette tror, at portvin og rødvin bliver årets gavehit fra Vinspecialisten.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '9 forventningsfulde butikker: om juletiden i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER