Kunstneriske og kreative workshops i december hos Tvis Køkken

Kunstneriske og kreative workshops i december hos Tvis Køkken

30. november 2022 - kl. 13:28 - af

Tvis Køkken i Sæby har fundet julepynten frem og er allerede i kanon julestemning. Med lysten til rigtig at julehygge har indehaver Lotte Trier inviteret tre passionerede kunstnere og kreative sjæle til workshops i forretningen, hvor muligheden for dem er at sælge og lave deres personlige kreative kunnen i køkkenerne hos Tvis.

– Jeg har simpelthen brug for noget stemning og juleaktiviteter her i forretningen. Jeg har jo rum og plads til det, så det vil jeg gerne udnytte, lyder det fra Lotte Trier.

Den første kunstner, som glæder sig til at være kreativ i forretningen, er Heidi Nielsen på 49 år, som til dagligt er privat børnepasser af fire skønne rødder. Heidi har altid været enormt interesseret og god til at se mulighederne i at genbruge. Efter et højskoleophold i sommers, er der speedet gevaldigt op for den kreative proces hos Heidi.
Kom og se, hvordan havens grene kan blive til den flotteste julepynt, hvordan gamle sofapuder bliver til græskar og skønne blomster, og hvordan den gamle voksdug bliver lavet til kræmmerhuse.

Kunstner Mogens Hellum er det meste af sommerens vågne timer at finde ved sit staffeli foran Galleri Stalden i Den Gamle Købmandsgård. Mogens er medarrangør af Galleri Stalden, hvor kunstnere, kunsthåndværkere med flere gør stedet til en fænomenal oplevelse.
Mogens maler lokal natur, blomster og planter, og er altid klar på en snak og en god historie.

For den Tupperware interesserede, kan du møde konsulent Mariann Skarving. Hun bor i Sæby og har været konsulent i 10 år.
– Jeg sælger Tupperware, fordi jeg selv elsker de kvalitetsprodukter, som Tupperware er, og så tænkte jeg, hvorfor ikke tjene på det selv og få en ekstra indkomst, som jeg kan forsørge familien med, fortæller Mariann.

Tupperware har i år 60-års jubilæum i Norden og derfor har der hver måned i år været retro ting til salg, som man også kan købe hos Tvis Køkken disse lørdage.
Mariann vil lave brændte mandler, hvor der er smagsprøver samt vil der være smagsprøver på småkager. Hun kan også lave en hurtig dip eller smøreost samt grøntsagsstænger og knækbrød.

– Der er altid kaffe på kanden, så man er meget velkommen indenfor, både til at deltage, spise småkager eller bare kigge, fortæller Lotte Trier fra Tvis Køkken.

Det sker lørdag den 3. og 10. december i butikkens åbningstider.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunstneriske og kreative workshops i december hos Tvis Køkken' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER