
Foto: Genrefoto.
For 11 år i træk samler erhvervsdrivende ind til Julehjælpen
29. november 2022 - kl. 8:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
25 erhvervsfolk har meldt sig som indsamlere til Dansk Folkehjælp Frederikshavn´s årlige indsamling af penge til brug ved uddeling af Julehjælpen.
Det er nærmest en juletradition som erhvervslivet har opbygget for det er 11 år i træk at forskellige erhvervsfolk er mødt op for at støtte trængte familier her op til jul.
Erhvervsfolkene sætter hinanden stævne på restaurant Møllehuset i Frederikshavn torsdag den 1. december.
Indsamlingen foregår ved at man fra kl. 13.00 til 14.00 ringer rundt i sit erhvervsnetværk m.m. for at overtale så mange som muligt til at give et bidrag til årets JULEHJÆLP.
– Vi forventer at modtage ca. 150 ansøgninger til Julehjælpen. Julehjælpen har en værdi på 1.800 kr. pr. familie, fortæller Erik Sørensen, fra Dansk Folkehjælp.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'For 11 år i træk samler erhvervsdrivende ind til Julehjælpen' til en bekendt