Hver dag får 200 boliger nye ejere

Hver dag får 200 boliger nye ejere

27. november 2022 - kl. 7:33 - af

Selvom vi har set en opbremsning i handelsaktiviteten i 2022, er boligmarkedet på ingen måde gået i stå. Siden januar er der i gennemsnit solgt 6.500 boliger hver måned. Inflation og højere renter ændrer ikke på danskernes grundlæggende behov for at flytte, lyder det fra Nybolig.

Der er i gennemsnit solgt 6.500 boliger hver måned på det danske boligmarked siden årets begyndelse – eller hvad der svarer til 209 boligsalg om dagen. Og selvom det tal er noget lavere end de foregående to år, vidner det om et boligmarked, hvor der fortsat lukkes mange handler hver eneste dag.

-Kombinationen af stigende boligrenter, tiltagende inflation og højere energipriser har på hver sin vis påvirket markedsbevægelserne på boligmarkedet i 2022. Men selv ikke inflation og højere renter ændrer på danskernes løbende behov for at flytte, når livet tager nye drejninger. Derfor ser vi fortsat en fornuftig aktivitet i markedet, siger Peter J. Mattsen, adm. direktør i Nybolig.

Hos ejendomsmæglerkæden, der er blandt Danmarks største, forventer man, at boligsalget i sidste del af 2022 vil følge den typiske tendens for årstiden.

-Vinterhalvåret er typisk en lidt mere stille del af året, når det kommer til salg af boliger. Salget topper typisk henover påsken og den tidlige sommer. Der har i årene før pandemien i snit været omkring 5.000 bolighandler i november og i december, og mon ikke det også nogenlunde bliver niveauet i år, vurderer Peter J. Mattsen.

Selvom der blev solgt flere boliger i 2020 og 2021, indikerer de aktuelle handelstal på tværs af boligtyper og landsdele alligevel, at der er en fornuftig omsættelighed i markedet.

-Købere og sælgere har skulle genfinde hinanden siden foråret, hvor der begyndte at blæse nye vinde på boligmarkedet. Men mange sælgere har efterhånden accepteret, at man med et mindre nedslag i prisen stadig kan lykkes med et effektivt boligsalg i det nuværende marked. Her er det væsentligt at nævne, at langt de fleste boligejere har opbygget pæne friværdier henover de seneste år. For mange betyder et mindre nedslag derfor ikke det store i det samlede billede, siger Peter J. Mattsen.

De kommende måneder vil antyde, hvad vi kan forvente os af boligmarkedet i 2023.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hver dag får 200 boliger nye ejere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER