Julestemning og lækkerier flytter igen ind i de små huse på torvet

Julestemning og lækkerier flytter igen ind i de små huse på torvet

25. november 2022 - kl. 14:26 - af

Igen i år bliver der julehygge i de små huse på torvet i Sæby på alle dage med aktiviteter i byen i december.

Blandt juletræer, julelys, rensdyr, juleorkester og meget andet kan du dufte dig frem til en helt speciel vogn, hvor man kan smage og købe brændte mandler i flere afskygninger.

Desuden finder du Norhvin i et andet hus, som serverer æbleskiver og hjemmelavet stærk gløgg, som de har kogt på i et godt stykke tid. De kan også tilbyde kaffe, kakao og alkoholfri gløgg til dem, som har mere lyst til det. Du kan købe honninghjerter og kager.

– Jeg håber på en meget god og hyggelig stemning på torvet igennem juleperioden. Det er super flot pyntet op. Vi glæder os, lyder det fra Nikolai Ronne indehaver af Norhvin.

Et andet hus er lånt af Erik Schack, som også ønsker at bidrage til hyggen. Han disker op med lækre churros og stegte pølser, hvor du kan få varm kakao med fløde eller kaffe til.

– Jeg er enormt glad for, at vi må være med. Det er to friske piger fra ishuset, som skal være i huset på torvet, fortæller en taknemmelig Erik Schack.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julestemning og lækkerier flytter igen ind i de små huse på torvet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger