
Sæby Rotary Klub bidrager med julehjælp til børn
22. november 2022 - kl. 10:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Traditionen tro har Sæby Rotary Klub igen i år samlet ind til julegavehjælp til børn i den gamle Sæby Kommune.
Klubben holder utroligt meget af at være med til at gøre en forskel for de børn og familier, der har behovet.
– Vi har allerede rigtig mange gaver til uddeling, og hvis du bor i gl. Sæby Kommune kan du hente en ønskeseddel i butikkernes åbningstid hos Super Brugsen i Sæby, Hørby Bageri eller Brugsen i Dybvad fra første søndag i advent den 27. november til og med den 11. december, hvor træet er tændt til kl. 17.00, siger formanden for Projektudvalget Karsten Hjelm.
Gaveønskerne må have en værdi af ca. kr. 300, og skal være til børn og unge under 17 år.
Sæby Rotary Klub vil herefter indkøbe gaveønskerne, og de kan afhentes mandag den 19. december mellem klokken 13:00 – 17:00 hos Revisionsfirmaet Peter Berg, Stygge Krumpensvej 6, så pakkerne er klar til at lægge under juletræet til en herlig aften.
Alle kan støtte julegaveprojektet, så endnu flere børn og unge kan få et julegaveønske opfyldt.
Ønsker du at støtte julegaveprojektet?
Dette kan ske ved indbetaling af et beløb efter eget valg til Sæby Rotary Klub på Mobilepay 13557 og skriv “julegave” i emnefeltet. Du kan også aflevere et beløb i en kuvert i Rotarys postkasse i Super Brugsen i Sæby, Hørby Bageri eller hos Revisionsfirmaet Peter Berg på Stygge Krumpens Vej 6 i Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Rotary Klub bidrager med julehjælp til børn' til en bekendt