Nej til Royal Run i Frederikshavn Kommune

Nej til Royal Run i Frederikshavn Kommune

17. november 2022 - kl. 9:44 - af

Indlæg af John Lamp Henriksen, C, næstformand, Økonomiudvalget og Birgit S. Hansen, A, formand, Økonomiudvalget.

Vi vil gerne her fortælle, hvordan det gik for sig i håb om, at det lyttes.

Økonomiudvalget (Venstre, Konservative og Socialdemokratiet) valgte på møde i maj måned at takke nej til at bidrage med kommunale kroner til Royal Run i Frederikshavn Kommune i denne omgang grundet svær budgetlægning med besparelser og afskedigelser.

Vi valgte hverken en by eller en turistaktør fra. Vi valgte alene, at vi ikke kunne bidrage med kommunale kroner lige nu.

DGI/Royal Run sendte ikke en konkret ansøgning. De forespurgte, og et enigt Økonomiudvalg sagde “nej tak, ikke i denne omgang” som skrevet med baggrund i stram økonomi og afskedigelser.

Debatten er hård omkring økonomiudvalgets “nej tak, vi kan ikke komme med kommunale penge i denne omgang” til Royal Run i Frederikshavn Kommune.

Royal Run henvendte sig til kommunen før sommerferien og spurgte, om kommunen kunne bidrage med et anseeligt beløb og arbejdstimer til Royal Run et sted i kommunen. Her skal siges, at Royal Run så sig om i hele kommunen. Også selvom Toppen af Danmark havde meldt ud, at de gik efter at få løbet til Skagen.

Økonomiudvalget kan alene bestemme over kommunens penge, og vi sagde enigt et kommunalt nej tak, fordi vi sad midt i svær budgetlægning for 2023 med besparelser på 50 mio. og afskedigelser.

Vi vurderede altså, at økonomien og timingen ikke var til at takke ja til at bidrage med flere hundrede tusinde kommunale kroner.

Kunne Toppen af Danmark og de virksomheder i Skagen, der gerne ville bidrage, have kørt den igennem? Det ved vi ikke. Det er mellem dem og Royal Run.

Dog kan oplyses, at DGI/Royal Run meddelte, at de vil have kommunen med de steder, hvor der er løb.

Vi har svaret for kommunens penge, og det er nej i denne tid, og det står vi ved.

Til information kan det oplyses, at Royal Run koster Nyborg Kommune 1,1 mio. i 2023. Kilde: TV2 Fyn 1. Nov 2022. 

Når alt det er sagt og forklaret. Ja, så er vi enige om, at det er et kæmpe aktiv at få Royal Run til kommunen, og vi håber, at vi en anden gang kan få Royal Run til kommunen og gerne i samarbejde med andre aktører.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nej til Royal Run i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER