
Trappe til strand i det sydlige Sæby skal renoveres
14. november 2022 - kl. 13:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Trappen, som fører fra stien på Solsbækvej i det sydlige Sæby ned til kysten ved Kattegat skal renoveres eller udskiftes.
Kommunens tekniske afdeling har for nylig spærret trappen af, så folk for øjeblikket ikke må/kan benytte den.
Sæby Avis har rettet kontakt til kommunen. Her oplyses det, at det ikke så meget er trappens træværk, der er dårligt. Derimod har vandet og bølgerne fjernet en stor det af sandet og undermineret stensætningen, som trappen hviler på.
Det er man allerede i gang med at finde en langtidsholdbar løsning på, og fra kommunal side næres der forhåbning om, at udbedringerne kan effektueres inden for de nærmeste uger.
Tekst og foto: Per Rye
3 kommentarer til “Trappe til strand i det sydlige Sæby skal renoveres” under annoncerne.





Dejligt at trappen bliver renoveret.
Kan man, når man er derude, så gøre naboen til trappen opmærksom på, at stranden skal være offentligt tilgængelig. Så skiltet med ” Privat grund” ikke hører til ved nedgangen til venstre for trappen. Når vandstanden er middel eller høj, så er det ikke muligt at passere uden for stenene/ udløbet.
OG er det pga den nye havn, at der nu ophober sig så meget gammel tang /urenheder?
Mvh Kirsten/ bruger af stranden.
Mvh Kirsten / bruger af stranden.
Dejligt med ny trappe…… men trinene skulle også gerne være “ hunde venlig” ellers er der mange der ikke kommer til at bruge den.
MVH. Dorthe
til dorthe.
hvor mange vil så ikke bruge trappen, hvis den ikke er “hundevenlig”
mig bekendt kan hunden godt løbe uden om trappen.
men ellers kan jo bære din lille hund