Julemarked i Havkærhus

Julemarked i Havkærhus

13. november 2022 - kl. 7:07 - af

Et sikkert tegn på, at julen står for døren, er det årlige julemarked i Havkærhus på Gasværksvej 24 i Sæby. Det finder sted fredag den 25. november 2022 fra kl. 10.00 – 15.00 og alle er velkommen.

Husets venner, som er brugerrådet i Havkærhus, har i år solgt ca. 15 boder. Så Havkærhus bliver fyldt med gode tilbud fra diverse kunstnere, handlende, foreninger og privatpersoner. Her iblandt finder du sagtens julepynt, blomsterdekorationer, julegaver, værtindegaver og meget mere, som du altid kan få brug for i december måned.

Social- og sundhedsformand Ole Rørbæk Jensen åbner markedet med en lille tale kl. 10.00. Herefter er det muligt gå at gøre en god handel eller hygge sig i caféen. Som noget nyt i år bliver det muligt at købe sin frokost i form af grønlangkål med tilbehør, tarteletter med høns i asparges samt ris a la mande m. kirsebærsovs. Og mon ikke også at spillelysten kan stilles hos Husets Venner, der sælger amerikansk lotteri.

Så hvis du vil sikre dig at dine naboer og venner kommer i julehumør, så inviter dem med i Havkærhus fredag den 25. november. Her er garanti for julestemning ved et af årets første julemarkeder.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julemarked i Havkærhus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger