Spejdere har akut brug for ny skorsten og dele af tag

Spejdere har akut brug for ny skorsten og dele af tag

8. november 2022 - kl. 9:14 - af

Det Danske Spejderkorps (DDS) Sæbygårdgruppen har fremsendt en akutansøgning til den kommunale anlægspulje. Ansøgningen er på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. november.

DDS Sæby søger om 35.000 kr. til en ny skorsten og omkringliggende tagkonstruktion på spejderhuset ved Gybels Plantage.

I ansøgningen oplyser DDS, at man i forbindelse med udskiftningen af taget på Spejderhuset på Tranåsvej i Sæby har erfaret, at tagkonstruktionen omkring skorstenen er rådden og ikke kan bruges, og at skorstenen er i overhængende fare for at falde sammen. Det bedømmes som værende farligt og uforsvarligt at lade spejdere og andre bevæge sig i nærheden af skorstenen.

Anlægspuljen har bl.a. til formål at støtte forandringer og i mindre grad nyetableringer af klubber eller foreningsfaciliteter samt til energibesparende foranstaltninger.

Budgettet for anlægspuljen i indeværende finansår er på 1.158.230 kr. Der er på nuværende tidspunkt uddelt 801.663 kr. fra puljen.

Kommunens Center for Kultur og Borgerservice indstiller forud for udvalgsmødet, at udvalget imødekommer akutansøgningen fra DDS Sæbygårdgruppen.

Tekst: Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spejdere har akut brug for ny skorsten og dele af tag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger