Hellere fysisk end virtuel jobmesse

Hellere fysisk end virtuel jobmesse

7. november 2022 - kl. 16:11 - af

Arbejdsmarkedsudvalget blev på dets møde i begyndelsen af 6. juni orienteret om, at Jobmessen i 2023 afholdes fysisk.

Evalueringen af den virtuelle jobmesse viste, at deltagerne foretrækker en fysisk jobmesse, da det fysiske møde med borgerne er vigtigt for virksomhederne. Derudover er der flere deltagere på de fysiske jobmesser.

Foråret er tidspunktet med størst efterspørgsel på arbejdskraft i Frederikshavn Kommune, fordelt på flere brancher. Jobmessen skal derfor næste gang afholdes i Arena Nord den 15. marts 2023 kl. 10-12. Virksomhederne inviteres, inden jobmessen åbner, til et oplæg med fokus på fastholdelse. Der er plads til ca. 50 stande med virksomheder og lokale uddannelsesinstitutioner. Kun virksomheder med jobåbninger i 2023 inviteres.

Ledige borgere bliver ikke indkaldt med mødepligt, men opfordres og motiveres til at deltage i messen. Dette sker for at sikre, at virksomhederne møder motiverede borgere med engagement og lyst til at snakke med virksomhederne.

Forventningen er, at der alt andet lige møder færre op, fordi ledigheden er lav, og at messen afholdes uden mødepligt for borgerne.

I 2019 var der ca. 2000 besøgende på jobmessen, og det gav mere end 90 ”match” mellem arbejdsgiver og ledige. Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt kommuner afholder også fysiske jobmesser. Prisen for afholdelse af Jobmesse 2023 er omkring 110.000 kr.

Arbejdsmarkedsudvalget har spørgsmålet om jobmesse til drøftelse på udvalgets kommende møde den 9. november.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hellere fysisk end virtuel jobmesse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER