Forsøg med sommergade i Sæby en succes

Forsøg med sommergade i Sæby en succes

4. november 2022 - kl. 8:20 - af

Forsøget med etablering af en sommergade i Algade og Strandgade i Sæby anses umiddelbart for at være en succes. Der er allerede stemning for en gentagelse i 2023.

Forsøget og de indhentede erfaringer og tilbagemeldinger tages nu op til drøftelse og vurdering på det kommende møde i Teknisk Udvalg den 8. november. Forud for mødet indstiller kommunes Center for Teknik og Miljø, at der fastsættes en dato for et offentligt evalueringsmøde for sommergade 2022.

Sommergaden i Algade/Strandgade var en prøvehandling over 6 uger, som kom i stand efter et ønske fra Sæby Handelsstands- og Erhvervsforening om at binde by og havn bedre sammen. Prøvehandlingen blev endeligt vedtaget i Teknisk Udvalg den 7. juni efter afholdt informationsmøde med berørte beboere.

Prøvehandlingen forløb fra 27. juni til 5. august, hvor der var lukket for indkørsel til Algade fra Søndergade. Dermed blev en stor del af den sædvanlige trafik til havnen ledt uden om Algade.

Formålet var at styrke forbindelsen mellem by og havn ved at skabe bedre forhold for gående og cyklister i den historiske gade – særligt med fokus på de mange turister, som besøger Sæby Havn, som naturligt skal ledes op i midtbyen.

Den kommunale administration har lavet en indledende evaluering i dialog med Sæby Handelsstands- og Erhvervsforening, Destination Nord og menighedsrådet ved Sæby Kirke. Det er udelukkende positive tilbagemeldinger og en stemning for at gentage prøvehandlingen næste år.

Der bliver nævnt, at der har været en anden ro i midtbyen, end man normalt oplever, og turisterne har frit kunne spadsere midt i gaden. Flere beboere har taget kontakt og har været meget taknemmelige for tiltaget.

Tekst: Per Rye

5 kommentarer til “Forsøg med sommergade i Sæby en succes” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Forsøg med sommergade i Sæby en succes”

  • Det er ikke meningen, at man skal gå midt på gaden, når der er fortov.

    Såvel nu, som da Algade i sommeren 2022 var spærret for indkørsel ved Museet, kan man møde færdsel i begge retninger i Algade.

  • Anna Maria Pedersen

    En tid efter ordningen var ophørt, fik jeg fingeren tre gange af cyklister, da jeg kom kørende i bil, på vej til havnen. Og fjerde gang fik jeg sidespejlet slået ind på bilen, også af en cyklist.
    Det kræver et seriøst arbejde i aviser og elektroniske medier. Men også et skilt i hver ende af gaderne før og efter ordningen.
    Problemerne kommer ikke fra turister, de kommer fra de fastboende .

  • Der er indkørsel forbudt fra Ringvejen og ind i Strandgade.
    Der er indkørsel forbudt fra Klostergyden og Strandgade ind
    I Algade.

    Gælder dog ikke cykler.

    MEN Strandgade og Algade er ikke ensrettede gader.

    Man kan møde modkørende bilister i begge gader.

    Der holder ofte lange ubrudte bilrækker parkeret oftest i Algade.

    Her må vi bilister være meget påpasselige. Hvis vi vil overhale en cyklist, der kører udenfor en lang række parkerede biler, kan det være nødvendigt at blive bag cyklisten, indtil denne er forbi de parkerede biler, da cyklisten ellers berettiget kan føle sig presset.

    Kører man i bil langs den lange række parkerede biler, og derfor må over i “den forkerte side af vejen”, må man som bilist være meget påpasselig, såfremt man møder en modkørende cyklist. Cyklisten kan berettiget føle sig presset op mod fortovskanten. Her kan det blive nødvendigt for bilisten at stoppe helt op, indtil cyklisten har passeret.

    Så vi må passe på hinanden i trafikken.

  • Anna-Maria Pedersen

    Erik Larsen – færdselsregler gælder også for cyklisterne, ikke kun os i bil.😊
    Alle cyklister jeg mødte efter ordningen var ophørt efter sommeren, mente ikke vi biler måtte være der overhovedet, de troede stadig sommer ordningen gjalt. Jeg var slet ikke den eneste der fik besked, en tysk familie blev skældt ud, som jeg aldrig har hørt før, og de forstod intet af hvad der foregik. Heldigvis fik vi forklaret dem sammenhænget senere på havnen.
    Derfor skal der stå skilte med start og slut periode 😊
    Og der skal skrives om start og slut periode i aviserne og de elektroniske medier, ind til folk har vænnet sig til det. 👍

  • anne marie pedersen kender overhovedet ikke færdeselsreglerne.
    det udleder jeg af det, hun skriver i sin kommentar.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forsøg med sommergade i Sæby en succes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger