50 elever fra handelsskolen på besøg hos lokale virksomheder

50 elever fra handelsskolen på besøg hos lokale virksomheder

27. oktober 2022 - kl. 1:19 - af

Elever på Frederikshavn Handelsskoles erhvervsuddannelser EUD og EUX var onsdag på bustur rundt til lokale virksomheder og institutioner for at se nærmere på mulighederne inden for kontor og detailbranchen.

Kommunens byrådssal blev onsdag morgen indtaget af 50 elever, som studerer på Frederikshavn Handelsskoles erhvervsuddannelser EUD eller EUX, som giver direkte adgang til en elevplads inden for handel, detail eller kontor. Byrådssalen var første stop på en bustur, som også gik til SuperBrugsen i Sæby, BODY BIKE/ BBCARGO og ATP.

– Det er vigtigt, at vores elever vælger brancheretning på et oplyst grundlag og kender til karrieremulighederne lokalt. Derfor laver vi løbende forskellige tiltag, hvor vores elever og lokale virksomheder kan møde hinanden. Denne gang har vi taget alle vores elever på erhvervsuddannelserne med ud til virksomhederne, så de kan møde dem på deres egen hjemmebane og mærke, hvad det vil sige at arbejde inden for kontor eller detail, siger Brian Andersson, direktør Frederikshavn Handelsskole.

Hos Frederikshavn Kommune stillede de med et hold af både ansatte, kontorelever og tidligere kontorelever for at fortælle om kommunens rolle i lokalsamfundet og de konkrete arbejdsopgaver inden for administration og dermed kontorfaget.

– Vi vil gerne bidrage til at skabe en interesse for kontorfaget, men også vores lokalområde i det hele taget. Vores formål med dagens oplæg og cafésnakke er at give dem indsigt i, hvad en kommune egentlig laver, og hvor mange spændende og vigtige administrative processer, der er forbundet med det. Vi vil gerne gøre den stolte af deres lokalområde og med et budskab om, at vi er én kommune med mange kræfter, og at de hver især kan være med til at gøre en forskel, siger personalekonsulent og uddannelsesansvarlig Heidi Glinvad Krogh.

Indsigt før branchevalg
Snart skal eleverne vælge, hvilken brancheretning de vil uddanne sig indenfor. Elever på den 1. årige EUD kan vælge mellem detail eller handel, mens elever på den toårige EUX også kan vælge kontor. Turen havde primært fokus på kontor og detail, som der er givet midler til at øget fokus på fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

For voksenelev Irene Karlsen Fisher har dagen været med til at give en øjenåbner for de mange muligheder hos fx kommunen.

– Det var virkelig interessant. Jeg har ikke tænkt over, hvor mange muligheder der er inden for kommunen og de mange facetter i det administrative arbejde. Det lød meget interessant, så jeg vil da kigge den vej, når jeg skal til at søge elevplads, siger Irene Karlsen Fisher, der læser en EUX med retningen kontor efter at have været 30 år i detailbranchen.

Hos BODY BIKE og BBCARGO, der sælger henholdsvis førsteklasses indendørs cykler og el ladcykler til hele verden, fik eleverne en rundvisning i de store produktions- og kontorfaciliteter ved direktør Uffe Asbjørn Olesen.

– Jeg får selv et kick ud af at mødes med de unge mennesker og høre, hvad der rør sig og er vigtigt for dem. Derfor prioriterer jeg altid at være med til tiltag som disse, som bringer virksomheder og elever på vores lokale uddannelser sammen. Jeg fortæller dem altid, at man skal starte ét sted, og så er det måske ikke der, man ender. Så man skal ikke være så bange for at træffe et valg. Man kan altid tage et nyt valg, og jeg har taget erfaring med mig, fra hver eneste sted jeg har været, fortæller Uffe A. Olesen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '50 elever fra handelsskolen på besøg hos lokale virksomheder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER