Dyrlæge advarer: Kastanjer er livsfarlige for din hund

Dyrlæge advarer: Kastanjer er livsfarlige for din hund

28. september 2022 - kl. 5:42 - af

Efteråret er officielt over os, og inden længe prydes de danske skovbunde med kastanjer. Men man skal være ekstra opmærksom på de skønne frugter, hvis man er hundeejer, da de er giftige og således kan være livsfarlige for de firbenede.

Efteråret er over os, og på denne tid af året tager mange danskere på hyggelige ture i skoven for at samle kastanjer til sjove dekorationer og dyr. Men selvom de smukke kastanjefrugter kan virke ufarlige, når de står og pynter i vindueskarmen, kan de være livsfarlige for din hund, hvis den kommer til at spise dem, lyder det fra AniCura, der er en af Danmarks største grupper af dyrehospitaler.

– Hestekastanjen, der er udbredt i den danske natur, indeholder stoffet aesculin, hvilket er giftigt for hunde at indtage. Det er også gældende for hestekastanjetræets blade, blomster og bark, og disse er således mindst lige så giftige for de firbenede, fortæller Sanne Ross, som er dyrlæge ved AniCura Gistrup Dyrehospital, og fortsætter:

– Det er derfor vigtigt, at man ikke lader sin hund komme for tæt på nedfaldne kastanjer eller kastanjedekorationer derhjemme. Særligt hvis man har en hvalp eller en ung hund, da de grundet deres store nysgerrighed er i større risiko for at blive forgiftet.

Hvis uheldet er ude
Symptomerne ved en forgiftning vil typisk vise sig inden for to dage og i sjældne tilfælde allerede efter få timer. Det er særligt symptomer som diarre, opkast, nedsat appetit og lammelse, man skal holde øje med hos hunden, og har man mistanke om en forgiftning, er det afgørende, at man reagerer hurtigt.

– Det har stor betydning for behandlingssuccesen, at man kontakter en dyrlæge hurtigt i tilfælde af en forgiftning. Hvis vi tilser hunden tidligt i forløbet, har vi mulighed for at behandle med et opkastmiddel, som i de fleste tilfælde vil få kastanjen ud af kroppen, inden den når til tarmsystemet, fortæller Sanne Ross og slutter:

– Er kastanjen allerede nået videre til tarmsystemet, kan hunden i værste tilfælde dø. Her begynder forgiftningen nemlig for alvor, ligesom kastanjen også kan sætte sig fast og stoppe passagen af foder i mavetarmsystemet. Dette kræver akut operation for at fjerne fremmedlegemet i mavetarmkanalen, hvilket vi naturligvis helst vil undgå, så derfor er det vigtigt, at man kontakter dyrlægen hurtigst muligt, hvis man har mistanke om forgiftning.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dyrlæge advarer: Kastanjer er livsfarlige for din hund' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER