Der er indgået budgetaftale i Frederikshavn Kommune

Der er indgået budgetaftale i Frederikshavn Kommune

20. september 2022 - kl. 7:55 - af

I Frederikshavn Kommune har alle partier i byrådet mandag aften indgået en budgetaftale.

Borgmester Birgit S. Hansen udtaler: “Jeg vil gerne udtrykke tak og respekt for partierne, der har taget et stort ansvar i budgetforhandlingerne. Det er ikke nemt at skulle lave budget med de vilkår, vi har. Borgerne, erhvervet og de ansatte ser på, at vi tager det ansvar på os, og det budget, vi er enige om her, er bedste bud med den økonomi, vi har mulighed for i en tid med inflation og energikrise oveni.”

Partiernes gruppeformænd har følgende udtalelser:

For Venstre Peter Sørensen: “Det har været af afgørende betydning for Venstre, at vi sætter fokus på ældre og folkeskolen. Derfor er vi glade for det ekstra fokus på dansk og matematik i folkeskolen. Vi har tilbageført penge til den såkaldte klippekortsordning for ældre.

Også midler til at understøtte erhvervsudviklingen og øget bosætning ser vi som gode Venstre mærkesager”

Christina Lykke Eriksen, SF: “For SF er det så vigtigt, at vi gør noget ekstra for børn og unge, der har det svært. Derfor er vi meget glade for indsatsen for unge med udfordringer, og vi er glade for fokus på den grønne omstilling”.

Jens Nygård, NB: “For Nye Borgerlige handler det om at målrette indsatsen, for de svageste ældre, og det gør blandt andet klippekortsordningen. Med hensyn til tilbud om rengøring, her skal de svageste have, og det skal ske på baggrund af individuel visitation. Det har NB stået på gennem forhandlingerne og fået præciseret i budgettet.”

John Lamp Henriksen, C: “Vi er tilfredse med, at der er fokus på kerneområderne:  børn, unge, ældre og syge i det her budget for de små midler, der er. Og vi er tilfredse med, at der er sat penge af til erhvervsindsats og understreget, at der ved energiinvesteringer i vores område skal være økonomisk gevinst lokalt”

Thomas Hjort, DF: “Det er hjerteblod for Dansk Folkeparti at sætte de ældre samt de mest sårbare og udsatte borgere først. Vi har kæmpet for en acceptabel videreførelse af klippekortsordningen både i hjemmeplejen og på plejecentrene ved at tilbageføre midler til området. Endvidere har vi fået afsat penge til en trivselspulje for særlig sårbare og udsatte borgere og sikret, at en besparelse på tilbud til psykisk syge (Fontænehuset og Lille-Skole for voksne)ikke gennemføres”.

Karsten Thomsen, A:”I en tid hvor pengene er små, er vi glade for, at partierne har bøjet sig mod hinanden, og at vi har kunnet finde lidt til unge, ældre og sygedagpengeindsatsen. Men vi ser også fremad i dette budget med investeringerne i bosætning, byggegrunde og erhverv”.

Partierne er enige om at få foretaget en analyse af og mulighederne for at få redskaber til at øge bosætningen.

Partierne er ligeledes enige om at spare yderlige 1,5 mio. på administration.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der er indgået budgetaftale i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER