
Hyggelig villa med udestue og to garager
11. september 2022 - kl. 5:56 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
home Sæby – Læsø: Attraktiv beliggenhed i den vestlige del af Sæby.
Velkommen til Elisabeth Billes Vej 45 – en attraktiv villavej i det vestlige Sæby. Denne villa ligger for enden af blind vej og haven ligger op til et roligt og flot grønt friareal med stisystem til skole, børnehave og indkøb.
Det klassiske 70’er huset er opført i gule sten og er efterfølgende blevet tilbygget med både et større boligareal, udestue og ekstra garage. Huset har fået hvide plastvinduer og døre i boligen i 2012.
Der kan parkeres foran villaen på flisebelagt areal, som fører op til husets to indgang – både en fordør og en bagdør. I baggangen er der plads til garderobe og man ledes ind i et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter. Her er der ligeledes mulighed for at indrettet grovkøkken, da det ligger op af køkkenet.
Huset har et flot og velholdt lyst køkken fra Svane, der er opsat i 2010. Køkkenet er indrettet som en u-køkken, hvor der er integreret kogende vand i hanen fra Grohe. Desuden fin kogeø, der ligger op mod alrummet og spisepladsen. Alrummet hænger sammen med udestue og stue, der kan lukkes af. Fin rummelig stue med brændeovn og blank murstensvæg i enden af rummet. Fra stuen er der adgang til fordøren og gæstetoilettet. Lys udestue med hvide lofter og lyse gulve samt varmepumpe, der er med til at sikre varmen i de hyggelige omgivelser.
Husets værelsesgang ligger i forbindelse med køkkenet og her er rummelig fordelingsgang, der er indrettet med flere skabe. Et fint badeværelse med lyse klinker og spot i loftet samt vask i integreret skabsmiljø, toilet og brusekabine. Der er to værelser i fin størrelse og et soveværelse med stor skabsvæg.
I 2013 er der installeret solceller på taget og på gavle er der vedligeholdelsesfri Hardie planker. Der er godkendt haveboring.
Omkring huset er der anlagt en hyggelig have, som er afgrænset med hæk. Der er flere fine blomsterbede, flisebelægning og gode hyggekroge til afslapning. I sammenhæng med huset er der en muret garage med tilhørende værksted, som kan tilgås fra haven og som danner rammen om en lærig vinkelterrasse. I forhaven er der opført en sortmalet trægarage og et skur til opbevaring, cykler osv.
Kort fortalt, får I her en spændende villa, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg og som er beliggende i et populært område, der er oplagt til børnefamilier.
Pris: 1.795.000
Udbetaling: 90.000
Ejerudgifter pr. måned: 1.991
Energiklasse: C
Boligareal: 147 m2
Grundareal: 799 m2
Link til huset: https://home.dk/boligkatalog/frederikshavn/9300/huse-villaer/elisabeth_billes_vej_45_8100000800.aspx
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hyggelig villa med udestue og to garager' til en bekendt