Ingen siger nej til grøn omstilling

Ingen siger nej til grøn omstilling

27. august 2022 - kl. 5:59 - af

Indlæg af Peter Sørensen, Gruppeformand i Venstre.

Drillerier hører til politik, men når C, DF, SF og A, i overskrift gør opmærksom på, at de siger ”ja til grøn omstilling”, glemmer de helt at skrive, at ingen har givet udtryk for andet.

Vi siger alle ja til grøn omstilling.
For Venstres vedkommende ytrede vi blot et ønske om at gøre det med respekt for de, som bliver berørt af disse anlæg.

Venstre forsøgte onsdag i byrådet at overbevise de andre partier om det fornuftige i at prøve, at få kommende vindmøller ved Frederikshavn Nord Havvindmølleprojekt flyttet længere ud på havet.
Det kunne Byrådet have gjort ved at indsende en indsigelse til Energistyrelsen, og derfor fremsatte Venstre et ændringsforslag om dette. Ud over ønsket ville en indsigelse også sikre kommunen en vetoret overfor elementer i en fremtidig plan. En vetoret, som er betinget af en indsigelse.
Det lykkedes ikke, og så er Venstre selvfølgelig klar til at arbejde videre med at få det bedste ud af et fremtidigt Frederikshavn Nord Havvindmølleprojekt.

Det er fortsat Venstres politik at understøtte den grønne omstilling og samtidig gavne erhvervsudviklingen i Frederikshavn Kommune.

På sidste uges Økonomiudvalgsmøde bakkede vi op om kommunens vækststrategi, og vi er klar til at støtte den grønne omstilling og deraf kommende arbejdspladser. Det er vi fortsat.
Venstre noterede sig på byrådsmødet, at flertallet ønsker, at der indarbejdes en direkte ledningsføring ind til Skagen Havn. Det synes Venstre er en rigtig god idé, men vi forstår dog ikke, at dette ønske ikke bør fremsættes, som en indsigelse?

Et muligt Frederikshavn Nord Havvindmølleprojekt vil hænge naturligt sammen med planerne om Recycling City mellem Knivholt og Ravnshøj, og ligge i umiddelbar forlængelse af kommunens grønne vækstspor.

At den grønne omstilling er et vigtigt politisk emneområde understreges i øvrigt af, at Socialdemokraterne, trods tidligere modstand, lod sig overbevis til at følge Venstres forslag om at afgørelser af denne slags fremadrettet skal træffes i Byrådet, således at alle partier har mulighed for at ytre sig.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen siger nej til grøn omstilling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER