Sæby-makrel i tomat bedst blandt de bedste produkter af slagsen

Sæby-makrel i tomat bedst blandt de bedste produkter af slagsen

11. august 2022 - kl. 8:32 - af

Forbrugerrådet TÆNK har smagstestet 11 forskellige slags makrel i tomat. De 6 er produkter med makrelfileter og 5 er med findelte makrelstykker. Makrellen er smagt af et panel af voksne smagseksperter, foruden af et børnepanel. Desuden er makrellen testet på laboratorium for indhold af tungmetaller, fedt og omega-3-fedtsyrer.

Blandt de testede produkter er Sæby Makrel – den runde dåse med små stykker i tomatsauce. Resultatet en entydigt. Sammen med Coops makrelfilter i tomatsauce er det de to af 11 produkter, som opnår prædikatet ”anbefales” af TÆNK. Dermed deler disse to produkter den øverste plads i testen.

Samlet bedømmelse for disse to produkter er ”god”, og de ligger klart i spidsen med en samlet bedømmelse på 76 % foran makrellen på tredjepladsen med 66 %, mens produktet nederst på listen kun opnår 27 %. For Sæby Makrel er næringsdeklarationen ligeledes ”god”, og der noteres 2 gram deklarerede omega-3-fedtsyrer pr. 100 g

Bedømmelsen god og meget god

Med hensyn til smagsvurdering opnår begge de to nævnte produkter som de eneste vurderingen ”meget god”, hvilket er TÆNK’s højeste anerkendelse. Ekspertpanelet betegner Sæby-produktet som ”god”, mens børnepanelet sender det til tops med bedømmelsen ”meget god”.

Som TÆNK skriver: ”Makrelguffen fra Sæby kan anbefales. Både børn og eksperter var enige om, at der var tale om en smagfuld makrel i tomat.” Samtidig er makrellen fra Sæby blandt de billigste på markedet.

TÆNK peger på, at helt overordnet viser testen, at der absolut ikke er nogen sammenhæng mellem god smag og pris. Faktisk ligger de 5 dyreste produkter i den nederste halvdel af testen.

Glade og stolte

Hos Sæby Fiske-Industri siger salgsdirektør Carsten Christensen, at virksomheden et både glad for og stolt over resultatet af testen.

Sæby Fiske-Industri har omkring 150 medarbejdere, Virksomheden producerer årligt over 100 millioner dåser makrel, hvoraf 85 % eksporteres.

Hos Sæby Fiske-Industri er makrellen Scomber Scombrus omdrejningspunktet i alle produkterne. Makrelarten Scomber Scombrus har ifølge virksomhedens hjemmeside et langt højere fedtindhold end andre makreller. De gode, sunde omega-3-fedtsyrer og det rige B-vitamin styrker vores kroppe. Makrellen er også rig på D- og E-vitamin, selen, jod, vitamin B6 og B12.

”Udover lækker smag, får du altså vigtig brændstof til din krop,” lyder budskabet fra Sæby Fiske-Industri.

Link til TÆNK: www.taenk.dk

Link til Sæby Fiske-Industri: www.saeby.com

samt link til spændende opskrifter: https://www.saeby.com/opskrifter/

Tekst: Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby-makrel i tomat bedst blandt de bedste produkter af slagsen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER