
Claus Bech.
Claus Bech fra Sæby starter ny køreskole
13. juli 2022 - kl. 8:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Claus Bech på 50 år fra Sæby har længe været kørelærer og har nu fået chancen for at starte sin egen køreskole op i Sæby kaldet Bech’s Køreskole.
Han fik ferie fra sit job, da der blev meldt ud, at der ikke var plads til ham mere. Claus havde tænkt på at blive selvstændig, så det vil han spændt give sig i kast med efter den udmelding. Han har planer om at uddanne kunderne i kørekort kategori b i sin nyindkøbte Peugeot 308 SW.
– Jeg føler, efter mange år på arbejdsmarkedet, at jeg har fundet min plads på hylden. Jeg er enormt glad for at være kørelærer og er tilfreds, når jeg står op om morgenen. Jeg er herudover godt tilpas med, at jeg nu skal være mig selv, og derfor selv kan kontrollere og styre, hvad der skal ske i min virksomhed, fortæller Claus og fortsætter.
– Desuden er jeg utroligt glad for at snakke med andre mennesker og synes, at det er spændende at lære personen bagved at kende samtidig med, at de lærer noget. Nogle skal hjælpes lidt i gang fordi, de er rigtig nervøse og andre skal holdes lidt i ro fordi, de er alt for spændte. Generelt elsker jeg at hjælpe dem godt på vej, lyder det fra Claus Bech.
Claus håber på at åbne i næste uge, men venter dog stadig på, at få godkendt lokalerne, som planen er, at han vil drive virksomhed i.
Han kan kontaktes på tlf. 23 46 38 94. Bech’s Køreskoles hjemmeside er desuden lige på trapperne.
En kommentar til “Claus Bech fra Sæby starter ny køreskole” under annoncerne.
Hej, har du en tyrkisk oversætter? Jeg vil gerne tage et kørekort, jeg har ikke så meget dansk sprog, kan du hjælpe mig i den forbindelse?