Orienteringsmøde i Frh. Boligforening afslørede en vigtig detalje

Orienteringsmøde i Frh. Boligforening afslørede en vigtig detalje

7. juli 2022 - kl. 9:47 - af

Frederikshavn Boligforening har ikke sat sig ind i reglerne for forbrugervalg, da de i 2021 stemte direktør Kim Madsen, Frederikshavn Boligforening, ind i Forsyningens bestyrelse. Bolig og Planstyrelsen har bedt Frederikshavn kommune svare på uddybende spørgsmål efter at kommunen har sendt det resumé, der i går blev tilgængeligt. Det indeholder ikke noget nyt, tværtimod bliver det igen bekræftet, at Frederikshavn Boligforening med Fie Mølholt som formand, har handlet magtfuldkomment og uden hensyn til beboerdemokratiet. Det står klart af indholdet af omtalte resumé, at ingen helt ved om det de har gjort er lovligt.

Det er muligt, at det ikke kræver nogle kompetencer at sidde i en bestyrelse, men lad os ikke glemme, at der sidder en formand, Fie Mølholt, der har været i bestyrelsen i over 15 år, en bankrådgiver, Helle Sindal Thomsen, og et byrådsmedlem, Thomas Hjort. Og så kan man ikke undskylde sig bagefter med, at man ikke kendte til reglerne.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan de arbejder hos advokatfirmaet Hjulmand og Kaptain eller, hvordan advokat og partner, Niels Vase, normalt arbejder. Men jeg vil dog tillade mig at være lidt kritisk overfor at Niels Vase møder op til et orienteringsmøde, og alene præsenterer, hvad der allerede er oplyst i sagen om forbrugervalget i Frederikshavn Forsyning.

Det fremgår ingen steder, hverken i han præsentation, eller i spørgsmålene nedenfor, at Niels Vase har taget stilling til valgregulativet, bekendtgørelsen eller i øvrigt lovligheden af, at Frederikshavn Boligforenings nuværende direktør, Claus Thomsen, og formand, Fie Mølholt, har brugt de 129 stemmer i forbrugervalget.

I præsentationen fra Niels Vase, står på side 3 ”Min involvering”, at han har deltaget i møde med bestyrelsen den 23. maj 2022 og igen den 20. juni 2022. Der foreligger dog INGEN tilgængelige referater fra disse møder. Igen er der tale om møder, som ingen kender til. Og hvorfor? Ja, det ved kun deltagerne på det møde.

I præsentations næstsidste side står der et punkt ”Hvad nu?” og her er det fremført, at der skal udarbejdes et notat til Frederikshavn Kommune. Hvad for et notat, der er tale om, fremgår dog ingen steder.
Der står også at uklarheder fra BL og Frederikshavn Kommune skal afklares.
Men hvorfor har advokaten ikke forberedt sig på dette inden mødet? Hvorfor foreligger der i præsentationen ikke en juridisk vurdering fra Hjulmand og Kaptain?

Om Niels Vase kun har deltaget for at forsøge at blåstemple, hvad boligforeningen har gjort eller skabe endnu mere uklarhed, vides ikke.
Men det er klart, at Frederikshavn Boligforening ikke har undersøgt reglerne, eller i øvrigt gjort sig bekendt med om de havde kompetencerne før et halvt år efter de har afgivet stemmerne.

Og så kan man undre sig over, at den anden boligforening i Frederikshavn Kommune – Vesterport – har søgt fuldmagt til at bruge afdelingernes fællesmålere. Er det fordi Vesterport har forstået valgregulativet anderledes end Frederikshavn Boligforening? Fordi Vesterport faktisk har fået afklaret deres kompetencer? Eller fordi Frederikshavn Boligforening igen har ageret magtfuldkomne uden respekt for de enkelte beboere og beboerdemokratiet?

Konklusionen er enkel: Frederikshavn Boligforening har handlet uden at vide om det, de har gjort er lovligt eller ej. De har gjort, som de plejer – ageret ud fra, hvad de selv mener er rigtigt og forkert. Og som altid søger man først at finde svar, når det bliver opdaget, at der måske ikke er handlet helt efter bogen.

Du finder det omtalte resume her – Hvad er din vurdering? Føler du dig oplyst nok om, hvad der er foregået på det møde?

https://www.frederikshavnboligforening.dk/media/416353/2022-06-27-resum%C3%A9-orienteringsmoede.pdf

Du kan læse mere om sagen og Frederikshavn boligforening på www.almenindsigt.dk

Venlig hilsen 
Louise Kragh Ottesen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Orienteringsmøde i Frh. Boligforening afslørede en vigtig detalje' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER