Voerså er finalist ved Årets Landsby 2022 prisen

Voerså er finalist ved Årets Landsby 2022 prisen

28. juni 2022 - kl. 14:04 - af

I et meget skarpt felt er landsbyerne Asaa, Voerså og Holtug videre til finalen i Årets Landsby 2022, der uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.

Årets Landsby prisen blev oprettet i 1995 af Landforeningen Landsbyerne i Danmark. Prisen er blevet uddelt 26 år i træk. Præmien lyder på en check på 50.000 kr. til vinderen, mens 2. og 3. pladsen honoreres med 25.000 kr. hver. Hvert år uddeles prisen ud fra et selvstændigt tema, som i år er ‘En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden’. Hver by skal sætte ord på, hvordan de har været en hjælpende hånd for borgere i byen samt har de haft fokus på tiltag målrettet at forbedre den mentale og fysiske sundhed i kampen mod ensomhed og mistrivsel.

Fondsfinansierede foreningsaktiviteter, plejehjemsfrivillige, folkekøkkener og hjertecaféer er bare nogle af de aktiviteter, som finalisterne har beskrevet i deres ansøgning indenfor temaet ’En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden’.

– På tværs af generationer og geografi er vores mentale og fysiske sundhed under pres. Derfor har vi brug for at vise hinanden, at landsbyerne kan spille en afgørende rolle i den fælles kamp mod mistrivsel. Asaa, Voerså og Holtug er gået forrest ind i den kamp, og jeg glæder mig til at se, hvordan vi kan tage ved lære af dem, udtaler formanden for bedømmelseskomitéen for Årets Landsby, Helene Simoni Thorup, og fortsætter:

– I den næste tid skal vi for alvor lære dem at kende, og jeg er ikke i tvivl om, at de kommer til at bidrage med uvurderlig inspiration for landsbyer landet over.

Voerså i Frederikshavn Kommune

Voerså tager hånd om hinanden og skaber udvikling i udkanten. Lige fra børnehavebørnene til byens ældste borgere samt fokus på idræts- og spejderforeninger. ’Mit Hjertes Café’ var et af de tiltag, som dommerkomitéen fremhævede i deres begrundelse for Voerså som finalist. Med fokus på både folkesundhed og den individuelle ensomhed er caféen rammen om lektier, fælles ugentlige cykelture, kaffepauser og blodtryksmåling, og står i direkte forlængelse af byens Butikshus, der blev indviet i maj 2022 og beskæftiger 15 fuldtidsansatte voksne – og ungarbejdere i deres måske første job.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Voerså er finalist ved Årets Landsby 2022 prisen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER