Overlevelseskamp for IF Skjolds Jyllandsseriehold på lørdag

Formand for IF Skjold i Sæby, Flemming Thingbak.

Overlevelseskamp for IF Skjolds Jyllandsseriehold på lørdag

21. juni 2022 - kl. 11:16 - af

Lørdag den 25. juni kl. 13.00 spiller IF Skjolds Jyllandsseriehold årets mest vigtige kamp. Flemming Thingbak, formand for IF Skjold, håber på massiv opbakning på tilskuerrækkerne på lørdag.

Sidste ordinære Jyllandsserie turneringskamp blev spillet i lørdags, i Løgstør. Meldingen var klar til IF Skjolds 1. hold, der skulle minimum spilles uafgjort for at kunne opnå muligheden for en playoff kamp om at blive i Jyllandsserien. IF Skjold Sæby gjorde kort proces i Løgstør og vandt sikkert 2-0. Dermed blev vejen banet for en playoff kamp. Playoff kampen er vanvittig vigtig – det handler om overlevelse i Jyllandsserien.

– Vores 1. hold har haft en hård sæson med mange skader, nogle af spillerne har været særdeles hårdt ramt. Jakob Hyldgaard Christensen, også kaldet Mølby, har f.eks. ikke været med på vores 1. hold siden april pga. en alvorlig skade. Vi er altså sensible ift. at mangle nøglespillere på vores 1. hold, fortæller Flemming Thingbak og fortsætter:

– På lørdag glæder det ”liv eller død” om at blive i Jyllandsserien og vi vil naturligvis meget meget gerne blive i det ”fine selskab”. I skrivende stund ved vi ikke, om vi skal møde Skive IF eller Aalborg KFUM, men det er også fuldstændig ligegodt, kampen skal bare vindes og den skal afgøres på lørdag, så ved uafgjort ender det i straffespark. Jeg håber ikke, det kommer dertil. Det er altid skønnest at afgøre kampen inden dommernes slutfløjt.

Flemming Thingbak gør videre opmærksom på, at kamptidspunkt kl. 13.00 er vejledende. Det kan være starttidspunkt rykkes lidt frem eller tilbage på dagen.

– Vi håber naturligvis på masser af folk på Sparekassen Danmark Arena på lørdag og for at ”lokke lidt”, er der gratis fadøl til alle, der kommer minimum 30 min. før kampstart, lyder det fra Flemming Thingbak.

Hovedsponsor Nordjyske Bank er vært med øl/vand til alle, der møder tidligt op, og bakker gutterne op.

– Som altid er der fri entre til IF Skjolds 1. holds kampe, så der er ingen undskyldning for ikke at møde op på vores anlæg på lørdag, smiler Flemming Thingbak.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Overlevelseskamp for IF Skjolds Jyllandsseriehold på lørdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER