Udstilling i Retfærdigheden – Sæby før og nu

Søndergade set mod nord ca. 1910.

Udstilling i Retfærdigheden – Sæby før og nu

20. juni 2022 - kl. 11:21 - af

I sommeren 2022 kan man opleve en udstilling i Sæbys gamle Råd- og Tinghus, ”For Retfærdigheden”, Algade 14, der ligger midt i Sæbys idylliske, gamle bydel. Udstillingen fortæller på en let og overskuelig måde om Sæbys udvikling fra en lille fiskerby i 1500-tallet til det Sæby, som vi kender i dag.

Udstillingen skildrer Sæbys udvikling fra en landsby med fiskeri, landbrug og små-handel via bl.a. jernbanens fremkomst til industrialiseringen i 1900-tallet. Endvidere skildres turismens fremmarch fra de første kunstnere og forfatteres ophold i Sæby til vore dage, hvor Sæby er et af Danmarks mest populære feriemål.

Udstillingen består af bykort over Sæby og en lang række af gamle billeder af bygninger fra perioderne. I udstillingen beskrives alle bygningernes historie, som hver udgør en brik i Sæbys samlede historie. Det første kort er fra 1677, og de sidste kort er turistkort og ”Google Maps” fra vore dage.

Udstillingen blev første gang vist i Retfærdigheden i sommeren 2019.

Entre: Gratis.
Tidspunkt: Alle dage i perioden 25. juni – 7. august 2022 kl. 10.30 – 16.00.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udstilling i Retfærdigheden - Sæby før og nu' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger