
Hyggelig villa på skøn beliggenhed mellem havn og byens centrum
18. juni 2022 - kl. 4:59 - af Thea Bom Rasmussen
EDC Lars Jensen: Ganske tæt på den fine lystbådehavn i Sæby og samtidig helt tæt på byens centrum ligger denne villa med udsigt til kirken. Villaen er tilbagetrukket fra vejen med dejlig sydvendt have i helt ugenerte omgivelser, som er gemt bag carport med isoleret og opvarmet hobbyværksted.
Lille sti fører gennem den hyggelige have forbi pavillon og ind til huset. Man kommer ind i rummelig entré med adgang til værelse med faste skabe og oprindeligt badeværelse med muret bruseniche og badekar. Køkkenet er åbent og med vinkel i rummet så der er plads til langbordet i hyggelige omgivelser og kig til den skønne have. Desuden udgang til dejlig overdækket terrasse som er sælgers foretrukne “rum” fra forår til efterår – et sted du og din famile også vil holde meget af. Stueplan har desuden et ekstra værelse og et bryggers i god størrelse.
Fin massiv fyrretræstrappe fører til første sal. Her vender man mod syd og har udsyn til hele haven. Hyggelig stue med mørkt trægulv, synlige bjælker og udgang til dejlig sydvendt altan, hvor man kan nyde omgivelserne. Endvidere soveværelse med indbyggede skabe og udsigt over tagene til kirketårnet, mindre værelse med tagvindue og to faste skabe samt oprindeligt badeværelse med bruseniche.
Huset har fået nye tagrender, stern og vindskede. Desuden er huset fuget om der passer flot til de moccafarvede sten. Foran huset ud mod vejen ligger isoleret og opvarmet hobbyværksted og carport.
Kontakt EDC, hvis du vil se nærmere på denne villa nær havnen!
Adresse: Gasværksvej 39, 9300 Sæby
Mægler: Lars Jensen
Sagsnr. 93005078
Type: Villa
Boligareal: 153 m2
Grundareal: 609 m2
Rum: 6
Værelser: 4
Antal plan: 2
Byggeår: 1978
Energimærke: C
Pris: 1.695.000 kr.
Ejerudgifter: 1.992 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hyggelig villa på skøn beliggenhed mellem havn og byens centrum' til en bekendt