
Arkivfoto.
Tilladelse til restaurering i Sæby Å nær Hørby
15. juni 2022 - kl. 5:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn kommune har med udgangspunkt i Vandløbsloven og med dispensation fra Naturbeskyttelsesloven givet tilladelse til at udligne faldforhold i overgangen imellem Sæby Å og Hørby Å.
Indsatsen består af et stejlt stryg med en beliggenhed nær Volstrup Præstegård samt ejendommen ”Hedevang” og områder ved Volstrup/Hørby.
På strækningen for restaureringen er der nogle steder registreret et fald på over 20 promille, hvilket hindrer passage for nogle smådyrs- og fiskearter.
Nærværende indsats udligner faldet over et cirka 300 m langt stenstryg. Det gennemsnitlige fald er projekteret til ca. 5 promille, hvilket er et naturligt forekommende fald på gydebanker for denne type og størrelse af vandløb.
Den eksisterende bund på indsatstrækningen sænkes generelt cirka mellem 20 – 60 cm. Faunapassagen bliver etableret i eksisterende tracé. Der udlægges gydegrus og skjulesten.
Endvidere etableres der et 30 m langt hvilebassin med en dybde på cirka 30 cm i forhold til projekteret bund på nogen af strækningen. Rørtilløb skal friholdes i forbindelse med udlægning af grus. 4. Spanget bevares. Siderne under spanget sikres med jernplader.
Der kan læses meget mere om projektet og Natura 2000-arter via dette link:
https://www.frederikshavn.dk/media/trqdluit/restaureringstilladelse-aal-649.pdf
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tilladelse til restaurering i Sæby Å nær Hørby' til en bekendt