
Arkivfoto.
Løb 4 Sagen er på banen med nyt løbearrangement
7. juni 2022 - kl. 10:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag den 22. juni kl. 18.00 er det igen tid at snøre løbeskoene. Løb 4 Sagen er på banen med et arrangement.
Rådhusløbet har start og mål ved Rådhuset i Sæby. Her er det muligt at deltage på 7- 14 eller 21 km, du kan deltage, som løber eller vælge at gå ruten.
Alle løb henvender sig til den brede befolkning. Løb 4 Sagen har plads til alle og brug for alle.
Ruten, som vil være godt mærket op, tager dig med gennem Sæbygaard skov, Nellemanns Have, langs foden af Gedebjerget, forbi Jernkilden og tilbage til Rådhuset. Skønne udsigter, dufte, trampestier, spor og asfalterede stier danner grundlag for en afvekslende og seværdig rute.
Alle deltagere vil blive betjent i depotet med, hvad der kræves for at få en god og samlet oplevelse med hjem. Nu er det jo et sommerløb, så sommerhyggen falder over depotområdet og her er grillen selvfølgelig tændt, når deltagerne kommer i mål. Her vil grillmesteren stå klar med lækre pølser, kolde øl eller vand.
Giv dig selv en gave. Se mere og tilmeld dig her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Løb 4 Sagen er på banen med nyt løbearrangement' til en bekendt