Floorball Firmacup i sommerversion

Floorball Firmacup i sommerversion

30. maj 2022 - kl. 9:30 - af

Alle virksomheder i Sæby og opland får nu en enestående mulighed for en sjov og aktiv omgang personalepleje, idet Sæby Floorball Klub i samarbejde med Sparekassen Danmark inviterer til Firmacup i en sommerversion.

Floorball er en sport, som alle kan være med til. Den får pulsen op og humøret i top.

Så lav et hold (mænd, kvinder eller mixet), og kom og spil mod konkurrenterne eller kollegaerne. Et supporter-team er ekstra krydderi. Stave og målmandsudstyr kan lånes af klubben.

Formand for Sæby Floorball Klub Hans Jørgen Nørgaard siger:

”Vi er utroligt glade for at have mulighed for at tilbyde denne miniturnering især, fordi vores ordinære Firmacup, som ellers afholdes i januar måned, ikke har været mulig de sidste 2 år p.g.a. corona-situationen. Mens foreningslivet har været lukket ned i længere perioder, har bestyrelsen arbejdet på nye muligheder. Vi har søgt økonomisk støtte hos DGI og har derfor fået mulighed for at købe den flytbare udendørs bane. Nu skal den bare bruges, så meget, som muligt.”

Cuppen afvikles udendørs i uge 24 i byens rum. Hvert hold kan bestå af 3 – 6 spillere, og alle hold skal spille indledende gruppespil enten tirsdag den 14. juni eller torsdag den 16. juni, hvorefter finalestævnet afvikles lørdag den 18. juni på havnen i Sæby.

Gruppespil afvikles henholdsvis ved Frederikshavn Boligforening og Finn Jensens Eftf. på Aalborgvej i Sæby.

Se oplysninger om tilmelding, regler og andet på Facebook: Sparekassen Danmark 2022 eller kontakt klubben på mail: saebyfloorballklub@gmail.com

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Floorball Firmacup i sommerversion' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger