
Teltfest til havneindvielsen er et tilløbsstykke
16. maj 2022 - kl. 16:14 - af Thea Bom Rasmussen
Lørdag den 28. maj er dagen, hvor den nye havn i Sæby skal indvies og det skal naturligvis fejres med et kæmpe brag af en fest.
Allerede fra om formiddagen er der masser af aktiviteter på både den nye og den gamle havn.
Den officielle indvielse af den nye havn står borgmester Birgit Hansen for kl. 11, hvorefter der er taler af bl.a. formand for Sæby Erhvervsforening, Kim Müller og direktør for Destination Nord, Tonny Thorup.
Hele dagens store program offentliggøres snarest, men herunder kan vi løfte sløret for dagens program i det store telt på den nye havn.
Kl. 13 Teltet åbnes.
Kl. 14 KÆMPE bankospil for hele familien med fantastiske præmier. Plader kan købes i teltet til 10 kr.
Der spilles 10 spil med præmier til rækken og hele pladen.
Der kan købes bl.a. kaffe/the, sodavand/øl og kage.
Kl. 18 Starter festen for alvor og der kan nydes en lækker buffet fra Meny, mens DJ Korgaard spiller dinnermusik.
Kl. 20 Curly Band går på scenen og festen skydes for alvor igang – husk danseskoene.
Billetterne er sat til salg hos JC Fiskegrej og Foto Click efter først til mølle, og de første 100 stk. er allerede solgt.
Billetterne til aftenfesten koster 199 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Teltfest til havneindvielsen er et tilløbsstykke' til en bekendt