Kom med ind bag DGI Verdensholdet

Signe og Mia fortæller om deres oplevelser med DGI Verdensholdet suppleret med billeder og film.

Kom med ind bag DGI Verdensholdet

30. april 2022 - kl. 7:11 - af

DGI Verdensholdet er nogle af Danmarks dygtigste gymnaster, som er internationalt anerkendte for deres fantastiske show inden for hold- og opvisningsgymnastik. Nu kan du komme helt tæt på og få et indblik i de mange historier og oplevelser, du får som gymnast på DGI Verdensholdets rejse jorden rundt.

Den 5. maj gæster DGI Verdensholdet Aalborg og måske skal du se med fra tilskuerpladserne? Tirsdag den 10. maj kl. 19.00 kan du i Manegen i Sæby Kulturhus komme med ind bag kulisserne sammen med Signe og Mia – to gymnaster, der selv har været med, og stadig er aktive.

I løbet af 2021-2022 har DGI Verdensholdet lavet over 250 workshops og bevæget mere end 10.000 børn, unge og voksne verden over. De 28 verdensholdsgymnaster har på skift ansvaret for at planlægge og afvikle de mange workshops, så det kræver en hel del både fysisk og mentalt at blive klar til at turnere med det internationalt anerkendte hold. Derfor bliver gymnasterne sendt på otte intensive træningslejre, inden de rejser på den seks måneder lange verdensturné, som de afslutter med en omfattende Danmarksturné.

Signe og Mia fortæller om deres oplevelser med de forskellige turnéer og shows suppleret med billeder og film. I løbet af aftenen vil du bl.a. kunne få svar på, hvordan udtagelsen til Verdensholdet sker, hvad der sker under træningslejrene, og hvordan en normal dag ser ud, men der bliver også rig lejlighed til, at du selv kan stille spørgemål.

Glæd dig til en gymnafantastisk aften, der giver dig et indblik i, hvordan det er at rejse med Danmarks dygtigste gymnaster.

Besøget af de to verdensholdsgymnaster er tilrettelagt i samarbejde med Springteam Sæby.

Billetter til foredraget finder du på bibl.frederikshavn.dk under Arrangementer.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom med ind bag DGI Verdensholdet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger