
Tysk turist fandt død mand i vandkanten ved Lyngså
7. april 2022 - kl. 17:58 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En tysk turist på vandretur fandt torsdag eftermiddag lidt før kl. 15 en død mand i vandkanten ved Lyngså Strand nær Sæby.
Vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi oplyser, at afdøde endnu ikke er identificeret, men der formentlig er tale om en mand, der ikke har ligget i vandet længe.
Han beskrives som mellem 40 og 60 år, nordeuropæisk af udseende, almindelig af kropsbygning, ca. 175-180 cm, kronraget, tatovering på hele ryggen med Nordisk Mytologi og Thors Hammer og var iført lys trøje og mørke bukser.
Politiet modtog alarmopkaldet kl. 14.50.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tysk turist fandt død mand i vandkanten ved Lyngså' til en bekendt