Læserbrev: Der er groet bureaukrati i egen have

Læserbrev: Der er groet bureaukrati i egen have

29. marts 2022 - kl. 10:01 - af

Afbureaukratisering og regelforenkling er på Folketingets dagsorden, men der er også arbejdsgange kommunalt, der kan gøres enklere til glæde for borgere, ansatte og virksomheder.

Der er groet bureaukrati i egen have, altså den “kommunale have”, og der skal vi starte med at rydde ud, mens vi venter på, at folketinget melder ud, hvad de forventer. Der er ingen grund til at sidde på hænderne, mens vi venter på Folketinget.

Vi politikere har garanteret et medansvar for, at der er vokset kontrol og snørklede arbejdsgange ind steder, hvor de ikke hører hjemme. Vi skal passe på, at vi ikke, på grund af behov for kontrol, laver skemaer og unødvendig afrapportering. Omvendt skal vi naturligvis stadig opretholde borgernes retssikkerhed, den lovmæssig dokumentation og behovet for dokumentation faggrupper i mellem. Men når det er sagt, så skal vi altså i gang med rydde ud.

Den socialdemokratiske gruppe har bedt om at få en sag på byrådets dagsorden, så vi i alle udvalg får startet en proces op, hvor vi ser på dette. Vi vil spørge borgere, de ansatte, ledelsen m.fl. om, hvordan vi kan gøre tingene mere smidigt. Ikke alle steder vil der være lige meget at komme efter, men vi skal se i alle hjørner. Derfor foreslår vi, at alle udvalg får sagen på deres dagsorden efter byrådsmøde og laver en plan for arbejdet, så det bliver konkret.

Hvis du har forslag til dette arbejde eller har oplevet noget, vi kan lære af – så skriv til os. Byrådsmedlemmernes e-mail adresse og telefonnumre findes på kommunens hjemmeside.

Karsten Thomsen, Gruppeformand, A
Gitte Kiilerich, næstformand, A

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Der er groet bureaukrati i egen have' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger