Open Call til Folkeoplysningsudvalget

Open Call til Folkeoplysningsudvalget

14. februar 2022 - kl. 11:50 - af

Kultur- og Fritidsudvalget holder ”Open Call” til en plads i Folkeoplysningsudvalget. Så hvis du har lyst til at påvirke politikken og ikke er medlem af en forening, så har du mulighed for at få en plads i udvalget nu.

Frederikshavn Kommune har vedtaget ny Folkeoplysningspolitik og nye vedtægter for Folkeoplysningsudvalget. Det betyder ny sammensætning af Folkeoplysningsudvalget med plads til den selvorganiserede aktivitet. Kultur- og Fritidsudvalget udsender derfor et ”Open Call” til pladsen, hvor udpegningen sker ved lodtrækning mellem de indkomne forslag til medlemmer.

”Med denne nyskabelse i vedtægterne for Folkeoplysningsudvalget, håber vi at få fat i nogen af de mange borgere, vi har, som dyrker deres fritidsinteresser uden at være meldt ind i en godkendt folkeoplysende forening. Det vil være et interessant, nyt perspektiv at få med i de politiske drøftelser, når vi skal arbejde med, hvilke tilbud vi, som kommune, skal udvikle”, fortæller Kultur- og Fritidsudvalgets formand Peter Laigaard om det nye tiltag.

Der er skabt plads i Folkeoplysningsudvalget til en repræsentant og en suppleant for de selvorganiserede aktører på folkeoplysningens område. Det vil sige en plads til alle de mange, der dyrker idræt og fællesskab om aktiviteter, uden at de er organiseret i en godkendt forening.

”Vi håber, at der er mange, der melder sig, så vi får mulighed for at få nye perspektiver ind i Folkeoplysningsudvalget”, udtaler Peter Laigaard, der ser frem til det første møde i udvalget, som er planlagt til den 15. marts 2022.

Udpegningen sker ved lodtrækning den 23. februar 2022 mellem indkomne forslag efter et såkaldt ”Open Call” blandt interesserede fra målgruppen. Et Open Call betyder, at interesserede kan melde sig til Frederikshavn Kommune, hvis de kunne tænke sig en plads i Folkeoplysningsudvalget og dermed mulighed for at påvirke udviklingen som rådgiver og sparringspartner for Kultur- og Fritidsudvalget.

Interesserede skal kunne godtgøre, at de i minimum et år har beskæftiget sig med relevante aktiviteter for området. Det kan for eksempel ske ved en beskrivelse af aktiviteten, hvor den gennemføres, og hvor mange den eventuelt gennemføres sammen med. Umiddelbart efter fristen den 21. februar 2022 for Open Call trækkes der lod blandt de indkomne tilkendegivelser. Der udtrækkes også en suppleant. Kultur- og Fritidsudvalget godkender efterfølgende udpegningen.

Frist for Open Call
Tilkendegivelsen sendes til Fritid@frederikshavn.dk senest den 21. februar 2022 kl. 12.00 og vil du have mere at vide inden du melder dig, kan du ringe til administrationen på telefon 98459004.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Open Call til Folkeoplysningsudvalget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger