Lokalplan for Krystalgade-byggeri kan nu ventes vedtaget

Lokalplan for Krystalgade-byggeri kan nu ventes vedtaget

28. januar 2022 - kl. 7:45 - af

I flere omgange har Sæby Avis med jævne mellemrum skrevet om planerne for et nyt stort byggeri ved Krystalgade/Søndergade i det centrale Sæby.

Efter en offentlig høringsfase i slutningen af 2021 synes vejen nu banet for en endelig vedtagelse i Plan- og Miljøudvalget, når udvalget holder møde den 31. januar. Planlægningen blev sat i gang midt i maj sidste år.

Ligeledes har en ansøgning om nedrivning været i høring.

Center for Teknik og Miljø indstiller, at Plan- og Miljøudvalget vedtager lokalplanen uændret i forhold til det fremlagte forslag og tillige giver tilladelse til nedrivning af den bevaringsværdige bygning beliggende Søndergade 22.

Den kommunale administration har sendt høringsbrev til 224 ”naboer” til lokalplanområdet og 17 offentlige myndigheder.

Forny et utidssvarende byområde

Forslaget skaber mulighed for at ”fortætte og forny et utidssvarende byområde”, som det udtrykkes. Flere boliger skaber mulighed for mere liv. Planen skal erstatte gældende lokalplan, så der kan dannes et nutidigt byrum med byggeri i 3½ etager.

Byggeriet skal danne modvægt til det tunge byggeri nord for Krystaltorvet og sikre sammenhæng med byggeriet umiddelbart vest for. Stuetagen kan anvendes til enten butikker eller boligformål. Øvrige intentioner i den gældende centerplan for Sæby fastholdes, så byggeriet bliver i harmoni med byens købstadsarkitektur.

Projektet forudsætter, at der i henhold til Lov om bygningsfredning gives tilladelse til nedrivning af ejendommen Søndergade 22, som har en SAVE registrering på 4 (= skala for noget bevaringsværdigt, red.).

Dagsordenen påpeger, at indsigelserne er blevet vurderet. Bygningen indeholder ikke selvstændigt tilstrækkelige bevaringsværdier, der kan danne grundlag for at nedlægge forbud efter § 14 i Planloven mod nedrivning og efterfølgende udarbejdelse af bevarende lokalplan. 8 indsigelser er refereret og kommenteret i et høringsnotat, som fremgår af linket sidst i denne artikel. Den kommunale administration vurderer, at ”indsigelserne ikke bør give anledning til ændringer i lokalplanen i forbindelse med vedtagelsen”.

Hvad giver indsigelserne udtryk for?

I høringsnotatet hæfter flere sig ved nedrivning af Søndergade 22 og retter endvidere blikket mod Søndergade 20, ligesom nogle finder det påtænkte byggeri højt. Byggeriet skygger, giver indbliksgener og ændrer Søndergades karakter, ligesom en indsigelse betegner det som ”en skænding af bydelen samt tab af naboejendommenes værdi”.

En indsigelse efterlyser politikere, der vil værne om og passe på bevaringsværdige bygninger – herunder Søndergade 22 – i Sæbys bymiljø og kulturhistorie. Der mangler en helhedsvurdering af byggeriets højde, skygge, indblik, privatlivets fred og heraf følgende genevirkninger. Der peges på, at handelsstandsforening ikke har gjort indsigelse mod planforslaget, hvorimod Nordjyllands Kystmuseum har afgivet indsigelse.

Den kommunale administration svarer bl.a., at flere boliger skal skabe grundlag for mere liv, så byen forbliver attraktiv for fastboende og turisterne. Byudvikling skal bl.a. ske ved genbrug og fornyelse af eksisterende byområder. Dele af lokalplanområdet kalder på fornyelse.

Lokalplanforslaget er udtryk for en helhedsvurdering, men det er vanskeligt at skabe harmoni mellem bygningen beliggende Søndergade 20 og det bygger, lokalplanforslaget skaber mulighed for.

Den kommunale administration understreger, at det ikke fremgår af lokalplanforslaget, at projektet forudsætter ekspropriation af ejendommen Søndergade 20. Ejeren har ikke ønsket at medvirke i projektet; derfor omfatter planforslaget ikke denne ejendom.

Der kan læses meget mere via dette link – også selve lokalplanen – scroll til side 97 og en del sider fremad:

https://www.frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget&date=Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%2F31-01-2022%2015.00%20-%2019.00&fileName=Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%2F31-01-2022%2015.00%20-%2019.00%2FDagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

Tekst: Per Rye

2 kommentarer til “Lokalplan for Krystalgade-byggeri kan nu ventes vedtaget” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Lokalplan for Krystalgade-byggeri kan nu ventes vedtaget”

  • Per Østergaard

    Det er meget spændende at se om et udvalg stort set udelukkende bestående af socialdemokrater nu vil lave et knæfald, for bygherrer som udelukkende har hurtig profit for øje. På bekostning af bevaringsværdige bygninger, som er med til at skabe det miljø som man i festlige øjeblikke og skåltaler priser så højt.
    Man må håbe at medlemmerne af Plan- og Miljøudvalget nu vil stå ved alle de fine løfter fra kommunalvalget om ønsket om bevarelse af Sæby bymidte.
    Center for Teknik og Miljø har jo meldt ud at de skider højt og flot på lokalmiljøet med deres udmelding om indstilling om nedrivning.

  • PMU har nu godkendt lokalplanen, og kommunen er efterfølgende på sin hjemmeside klar med beslutning om ikke at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige bygning Søndergade 22 i Sæby. Evt. klage over beslutningen skal være fremsendt senest den 2. marts.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokalplan for Krystalgade-byggeri kan nu ventes vedtaget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER