Løb vender tilbage i Sæby

Løb vender tilbage i Sæby

26. januar 2022 - kl. 17:18 - af

Efter 2 år med Corona-restriktioner genopstår 24 Timer ved Havet den 28-29. maj 2022

Siden 2013 har en lokal gruppe af ildsjæle skabt en 24timers-motionsfest på Paradisjorden i Sæby med det formål at skabe en tilbagevendende begivenhed til glæde og gavn for Sæby, borgerne, erhvervslivet, foreningerne og turismen.

I 2020 og 2021 var løbet desværre ikke muligt pga. Corona-restriktioner, men initiativtagerne arbejder benhårdt på 2022-løbet og med flere helt nye tiltag
Rune Dam Dyhr, der fik den første skøre idé til projektet, udtaler at arrangementet i år bliver forhåbentlig bedre end nogensinde. Vi håber på at kunne ramme 400 deltagere, som vi tidligere har haft, og forberedelserne er i fuld gang. Så vi håber Corona er nedadgående og folk stadig vil bakke op om vores motionsfest. 

Løbet gennemføres både for hold (stafet) og individuelle deltagere, og der er en afmålt 2 kilometers rute langs strandpromenaden. Både distance og tid styres professionelt med chip via Sportstiming.

ALLE kan deltage! Og selv om overskriften måske henleder tanken mod eliteløberne, så er der også 3-6-12 timers løb, hvor man kan gå, løbe eller lunte som man vil, uanset om man er nybegynder eller garvet løber. For hvor langt kan man egentlig selv komme på f.eks. 3 timer? Undervejs er der depot, så der sørges for salt, sødt og selvfølgelig væskebalancen. Hvem kunne f.eks. ikke tænke sig at gå solen op på en lun forsommerdag ved strandpromenaden? Eller løbe over paradisjorden mod solnedgangen?

Samler man et hold af f.eks. venner og kolleger, kan man bo i telte på Paradisjorden og dele helt op til 24 timer imellem sig, samtidig med man både er sociale og sunde. Der er ingen begrænsninger på antal deltagere i et hold, og man løbe/gå som det passer, ja måske endda tage en pause og få sovet lidt, hvis bare man bliver i området.

Som noget helt nyt etableres der en gårute på ca. 3-4 km. hvor vi forsøger at involvere både by og havn, og det er muligt at være med for bare kr. 100,- pr. person.
Herudover er der også halvmarathon og marathon, og det er muligt at starte hver 3. time, – dvs. kl. 12., 15., 18., 21. osv.

Hele motionsfesten afsluttes søndag den 29. maj kl. 12.00

DM i 24timers løb er netop blevet offentliggjort skal afholdes netop i Sæby den 28.-29. maj som en del af løbet, – et projekt som løbefællesskabet bag arrangementet har arbejdet på siden efteråret og nu med stolthed har fået bekræftet fra Dansk Idræts Forbund.

Overskuddet fra løbet deles ud til de lokale foreninger der hjælper med afholdelsen, og tidligere har bl.a. Sæby Floorballklub, Sæby HK, Cykelklubben fået del i overskuddet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Løb vender tilbage i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER