200.000 kroner i støtte til bondegårds-projekt i Understed

Tonny og Jonas

200.000 kroner i støtte til bondegårds-projekt i Understed

19. januar 2022 - kl. 13:27 - af

Ejer af restaurant Essens, Tonny Kristensen er i fuld gang med at skabe et nyt eventsted i Understed. Med hjælp fra Erhvervshus Nord har projektet opnået støtte fra LAG Nord-fonden.

Den hvide gård gør ikke meget væsen af sig, som den ligger dér i det bølgende landskab ved Understed lidt uden for Frederikshavn. Men indendørs ser det anderledes ud. Her er håndværkerne i gang med at omdanne en traditionel gård til et nyt selskabs- og eventsted.

Det er restaurantejer Tonny Kristensen, som er idemanden bag projektet. Til daglig driver han restaurant Essens i Frederikshavn, men sideløbende står han for renoveringen af gården. Det er planen, at gården skal blive den perfekte ramme til både store og små begivenheder. Projektet har Tonny Kristensen døbt Essens Gaarden.

”Det har altid været min drøm at have et idyllisk sted på landet. Et sted, hvor jeg kan føre alle mine mange ideer ud i livet. Her skal være alt lige fra kokkeskole, hvor vi bruger grøntsagerne fra vores egen mark, til bryllupper og sommerkoncerter på gårdspladsen,” siger Tonny Kristensen.

Skaber liv på landet

Det lå ellers ikke i planerne, at det var nu, Tonny Kristensen skulle gøre sin drøm til virkelighed. Men da han ved et tilfælde mødte én, der manglede en lejer til sin gård, slog Tonny Kristensen til. Han blev kontaktet af en erhvervskonsulent fra Erhvervshus Nord, der gjorde ham opmærksom på LAG Nord. En fond, som uddeler støttekroner til projekter, der udvikler landsbyområderne udenfor Vendsyssels hovedbyer.

”Jeg fik hjælp af Jonas fra Erhvervshus Nord. Jonas har hjulpet med at lave ansøgninger til LAG Nord, hvor vi har opnået 200.000 kroner, som vi kan bruge til f.eks. inventar,” siger Tonny Kristensen.

De 200.000 kroner har rykket Tonny Kristensen tættere på drømmen. Så tæt, at førstesalen i gårdens stuehus snart står færdig. Men der er stadig et stykke til målstregen. Marken bag huset skal plantes til i foråret, så Essens Gaarden bliver selvforsynende med grøntsager.

Det er planen, at Essens Gaarden skal åbne gradvist i løbet af foråret. Det glæder Tonny Kristensen sig til. Og han er overbevist om, at der ikke kommer til at mangle gæster. For som han siger:

”Med så meget plads herude har vi meget større mulighed for at tænke nye arrangementer og oplevelser. Det her kommer til at være noget helt andet, end det, man får inde i byen”.

Sådan vil LAG-Nord skabe liv på landet:

LAG Nord er en forening, der giver støtte til projekter i Nordjylland.

Projekterne skal udvikle områderne udenfor hovedbyerne i Vendsyssel. Håbet er, at projekterne gør et område mere attraktivt for dem, der bor der og vil få nye folk til at flytte dertil.

LAG Nord kan støtte op til 50 pct. af et projekts budget.

Der er vide rammer, så længe dit projekter bidrager til positiv udvikling i landdistrikterne.

Kontakt Jonas Frederiksen fra Erhvervshus Nord på jofr@erhvervshusnord.dk, hvis du vil vide mere eller hvis du vil have vejledning i ansøgningsprocessen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '200.000 kroner i støtte til bondegårds-projekt i Understed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER