Atletikken i Sæby klarede Corona-forhindringsløbet

Atletikken i Sæby klarede Corona-forhindringsløbet

23. december 2021 - kl. 7:09 - af

2021 er målt på resultaterne – et flot år for SIK 80 med 2 DM Guld m.m.

Atleterne er vant til forhindringsløb, hækkeløb og højdespring m.m., men Coronaen, som forhindring kunne vi godt have undværet. Men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget, er et gammelt ordsprog.

Trænerne og bestyrelsen måtte være hurtig på kommunikationsdelen: Nedlukning! Hvor træner vi nu? Hvilke aldersgrupper træner og hvor? Aflysning af planlagte stævner og Sjov Fredag.

Nyt samarbejde med Sæby HK opstod. 2. og 3. div. Damer trænede fra november til april på Atletikstadion. Det var nogle spændende måneder.

Morten Arvidson henvendte sig til mig, da de ikke kunne træne inde i SPEKTRUM. Vi var klar til at tage imod, da vi i forvejen havde indkøbt til Trackfit, og pigerne gav den gas! Vi har desværre alt for lidt samarbejde på tværs af klubberne i Sæby. Det kunne være vejen frem for trænerne og medlemmerne i Sæby.

Dansk Atletik startede som noget nyt Ugens Udfordring. Dvs. klubberne konkurrerede online mod hinanden i hele Danmark i én bestemt øvelse pr. uge. Vi var hurtigt med på udfordringen, og lå i spidsen fra starten, hvilket gav blod på tanden. Men her betød det at have en ildsjæl, som tog opgaven på sig, og indrapporterede resultaterne, det gjorde Mads Krogh.

Lene Broberg blev Dansk Mester i Maraton i tiden 2.55.59 i Odense. Flot resultat, som vi alle skal tage hatten af for. Anna Krogh gjorde Lene mesterstykket efter på Østerbro Atletikstadion i København at blive Dansk Ungdomsmester 14/15 år i højdespring med 1,60m. Og ved De vestdanske Mesterskaber i Randers, var der medaljer til: Frida Fischer, Anna Krogh, Nikolaj R. Jensen, Willas Mogensbæk, Pelle Christiansen. Vi har mange dygtige ungdommer, som vil være med i toppen af Dansk Atletik de næste år.

I øjeblikket er der tre aflyste stævner i jul og nytår, men vi ser positivt på 2022 og fremtiden.
God jul og et godt sportsligt nytår fra SIK 80.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Atletikken i Sæby klarede Corona-forhindringsløbet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger