Region Nordjylland opretter nye lokale vaccinationssteder

Region Nordjylland opretter nye lokale vaccinationssteder

30. september 2021 - kl. 15:58 - af

Nu bliver ældre over 85 år løbende tilbudt et 3. stik mod corona. Derfor vil Region Nordjylland oprette nye lokale vaccinationssteder målrettet de 85+ årige, selvom man også altid kan benytte et af regionens fire faste vaccinationscentre. Det fortæller Anders Cinicola, der er chefkonsulent i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland.

– Vi har i dag faste vaccinationscentre i Hjørring, Aalborg, Thisted og Hobro, og de borgere, der får et tilbud om 3. stik er meget velkomne til at booke en tid med det samme i et af de nuværende tilbud, siger Anders Cinicola.

Han uddyber, at tilbuddet om 3. stik kun gælder personer, som modtager en direkte og personlig invitation via brev eller E-boks. Invitationerne sendes nemlig løbende ud, fordi der skal gå seks måneder efter 2. stik, før man tilbydes det 3. stik.

Regionen er i samarbejde med kommunerne gået i gang med planlægning af lokale vaccinationstilbud, som skal supplere de faste vaccinationscentre, nu hvor 12.000 borgere skal tilbydes endnu et stik.

– Vi ved, at mange borgere i den her aldersgruppe har brug for, at vi kommer med et vaccinationstilbud tæt på dem, siger Anders Cinicola.

Region Nordjylland kan ikke sige hvor mange nye lokale vaccinationstilbud, der vil blive lavet for den nye målgruppe, eller hvor de bliver placeret – men man vil forsøge at komme ud lokalt i hele landsdelen.

Når der er kommet en invitation i E-boks eller via brev kan der bestilles tid via vacciner.dk. Hvis der er behov for hjælp til tidsbestilling kan regionens coronahotline kontaktes på telefon 97 64 84 63.

Det er muligt at se, hvilke dage der vaccineres, og med hvilke vaccinetyper på www.rn.dk/covid-vaccination. Ikke alle vaccinationscentre har åbent alle dage.

3. stik er givet til mange
Region Nordjylland er allerede godt i gang med at give 3. stik til plejehjemsbeboere og personer med stærkt svækket immunforsvar.

I Region Nordjylland har 56 procent af inviterede med svækket immunforsvar modtaget 3. stik, mens 9 procent har booket en tid lige nu. Derudover har 78 procent af alle plejehjemsbeboere i Region Nordjylland modtaget en revaccination.

Alle plejehjemsbeboere vil være tilbudt et 3. stik i løbet af den kommende tid.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Region Nordjylland opretter nye lokale vaccinationssteder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER